20 vaccinationsmyter aflivet

I denne artikel vil jeg præsentere 20 velkendte vaccinemyter der lever i antivaccinebevægelsen og give en forklaring på hvorfor de IKKE er sande. Desværre blomstrer antivaccinebevægelsen som aldrig før – noget der truer befolkningens vaccinationsdækning i disse år. Den lægger i disse år omkring 85%, selvom den skal ligge på 95% for at beskytte hele befolkningen mod sygdomme. Dette går ud over de svageste – dem med dårligt immunforsvar som ikke kan få vacciner.

Nogle af de største bekymringer der findes hos forældre når de skal vælge om deres barn skal vaccineres eller ej, er ofte om vaccinerne er sikre nok. Kan de være skadelige? Kan de give alvorlige bivirkninger? Er de unødvendige? Og har medicinalindustrien en interesse i at presse forældre til at lade deres børn vaccinere for at tjene penge, selvom det er unødvendigt? Og er lægen og andre sundhedspersoner i lommen på medicinalindustrien?

Men lad os komme videre direkte til myterne:

1. Det er aldrig bevist at vacciner virker

Hvis dette var sandt, så ville vacciner slet ikke eksistere. Ifølge lægemiddellovgivningen, kan en vaccine kun godkendes hvis det er demonstreret at den virker. Det er producenten der har ansvaret for at levere beviset i form af eksperimenter og kliniske forsøg. Resultaterne skal indgå i dokumentationen der sendes til lægemiddelmyndighederne når de skal godkende vaccinen.

Herudover så er det klart bevist, at hvis man indfører en vaccine i et vaccinationsprogram, så ser man et signifikant fald i forekomsten af sygdommen. Som eksempel kan nævnes introduktionen af polio vaccinen i Tyskland i 60’erne. Inden vaccinen blev indført var der i 1961 4700 tilfælde af poliomyelitis. I 1965 var dette antal faldet til kun 50 tilfælde. Tilsvarende tal kan ses for Danmark og andre vacciner.

Et andet eksempel fra Tyskland er da man indførte Hib-vaccinen (mod Haemophilus influenza type b) i 90’erne. Inden indførelsen af vaccinen fik 100-120 børn om året meningitis af denne bakterie. Da vaccinen kom i 1990 har man siden set under 10 tilfælde årligt.

2. Der er intet bevis for at de virus og bakterier der giver sygdommene overhovedet eksisterer

Man hører af og til i antivaccinebevægelsen påstanden om at mæslingevirus f.eks. ikke eksisterer – altså at det patogen (virus eller bakterie) som er skyld i sygdommen ikke eksisterer. At der slet ikke er bevis for at de eksisterer. Men hvis der ikke var nogen patogener, så var der heller ingen vaccine.

Den viden mikrobiologi giver os i dag, gør nemlig at vi ved at det er virus eller bakterier der gør os syge. Vi har studier hvor vi er nede og kigge på bakterier og virus i et mikroskop – ja faktisk har vi den genetiske sekvens for en del af dem. Så vi ved nøjagtig på molekylært niveau hvad der foregår.

Vacciner produceres udfra svækkede eller døde patogener – eller deres molekylære komponenter (som f.eks. glykoproteiner som fungerer som deres antigener). Kroppen tror derfor at det er den rigtige virus eller bakterie den bliver præsenteret for. Faktisk kan kroppen slet ikke se forskel mellem om det er en vaccine eller selve sygdommen.

3. Vacciner beskytter os i lang tid og man skal genvaccineres hele tiden

Det er forskelligt fra vaccine til vaccine hvor tit den skal gentages. Hvis et barn f.eks. følger børnevaccinationsprogrammet og bliver vaccineret for MFR, så er de beskyttet resten af livet. Det gælder ikke for vacciner mod tetanus (stivkrampe), difteri eller polio. Her har man mellem 5 og 10 års beskyttelse. Influenzavaccinen holder kun et år, hvilket skyldes dens antigener muterer så tit.

Men at effekten for en vaccine kun er midlertidlig, gør den ikke ubrugelig. F.eks. beskytter influenzavaccinen svage ældre og personer med lavt immunforsvar mod en livstruende sygdom.

Men det er korrekt at mange vacciner ikke beskytter hele livet. Faktisk er der også eksempler på at selv mæslinger kan forekomme to gange i løbet af livet.

4. Man kan godt blive syg selvom man er vaccineret

Lige såvel at ingen lægemidler er effektive for alle patienter, er der ingen vaccine der har 100% effekt. Men en vaccine sænker risikoen for sygdom markant.

Som eksempel kan vi forestille os en mæslingeepidemi der rammer en folkeskole, hvor halvdelen er vaccineret og den anden halvdel ikke er. Statistisk set vil 97-98% af de uvaccinerede blive syge, mens dette tal kun er 2-3% af de vaccinerede.

Influenzavaccinen er dog mindre effektiv, hvilket igen skyldes den høje mutationsrate. Afhængig af alder og helbredstilstand beskytter vaccinen 50-90% mod influenza. Vaccinen er som regel mindre effektiv ved den ældre del af befolkningen.

5. Immunforsvaret er bedre når man får sygdommen end af vaccinen

Der er intet evidens for at sige at uvaccinerede får et bedre immunforsvar end vaccinerede. Det ville også komme som noget af en overraskelse, da kroppen ikke kan se forskel på en vaccine eller selve sygdommen. Det er nøjagtig det samme immunrespons der sker.

Immunforsvaret virker ved at nogle celler genkender noget på en virus eller en bakterie der hedder et antigen. Dette er et molekyle som ofte sidder udenpå en proteinkappe af virussen eller bakterien. Inde i virussen eller bakterien sidder dens genom – og det er den der gør os syge. Når immunforsvaret præsenteres for et antigen laver nogle andre celler antistoffer der kan slå virussen eller bakterien ihjel. Så om vi sender virussen ind med genom inde i og antigenerne udenpå (tilsvarende at vi fik sygdommen) eller om vi sender proteinkappen alene ind med antigener på, kan immunforsvaret ikke se forskel på. Der dannes de samme antistoffer i begge tilfælde.

Det er derfor en myte når nogen siger at kroppen har godt af at blive syg engang imellem og at det booster immunforsvaret. Kroppen får det samme immunforsvar uanset hvad.

Derimod kan man sige at det at børn bliver rigtig syge, kan sænke deres udvikling og give komplikationer.

6. Forældrene blev jo heller ikke vaccineret og det har da ikke skadet dem

Det er korrekt at i mange tilfælde skader det ikke at få en sygdom. Men i ganske sjældne tilfælde er der alvorlige komplikationer til disse børnesygdomme. F.eks. vil 1 ud af 1000 børn med mæslinger udvikle hjernebetændelse 1) http://www.rki.de/EN/Content/Prevention/Vaccination/Vaccination_download.pdf?__blob=publicationFile . Konsekvensen af denne sygdom er ofte hjerneskade eller død. For vaccinerede er dette tal 1 ud af 1 million. Vaccination mod mæslinger sænker altså risikoen for alvorlige komplikationer markant – faktisk med en faktor 1000.

Feberkramper er en anden komplikation til mæslinger, som for uvaccinerede ses i 1 ud af 15 tilfælde – men for vaccinerede ses i 1 ud af 100 tilfælde 2) http://www.rki.de/EN/Content/Prevention/Vaccination/Vaccination_download.pdf?__blob=publicationFile .

I gamle dage eksisterede muligheden for vaccination heller ikke – nøjagtig som man heller ikke havde sikkerhedsseler i biler. Alligevel er vi glade for at have dem i dag.

7. Babyer får tilstrækkelig med antistoffer med modermælken

Moderen giver antistoffer til sit barn via moderkagen og efter fødslen via modermælken. Specielt i de første måneder efter fødslen har overførslen af disse antistoffer kæmpe betydning for barnets immunforsvar. Man da antistofferne nedbrydes hurtigt, vil virkningen hurtig aftage så snart moderen holder op med at amme. Her har barnet til gengæld dets eget immunforsvar.

Men det er naturligvis ikke sådan at vaccination gør at barnet ikke har brug for modermælken. Antistoffer fra modermælken supplerer meget godt de antistoffer der dannes af vaccinen. Studier har også vist at babyer der både vaccineres og ammes beskyttes mere mod sygdommene.

8. Kvinder der har haft sygdommen selv giver deres nyfødte barn et stærkere forsvar, end hvis de var vaccinerede

For mæslinger, fåresyge og røde hunde er dette faktisk sandt. Her har forsøg vist at en vaccination mod disse sygdomme stimulerer moderens imunforsvar mindre kraftigt end hvis det var den rigtige sygdom. Derfor vil børn af vaccinerede mødre også modtage færre antistoffer gennem modermælken. Det er også grunden til at man i dag giver MFR vaccinen i en tidligere alder end man gjorde tidligere.

For andre sygdomme er der ikke sådan en forbindelse. For nogle sygdomme, som f.eks. tetanus og difteri, er det faktisk sådan at moderen leverer antistoffer til babyen hvis hun er vaccineret, men typisk ikke gør det hvis hun blot har haft sygdommen.

9. Tidlig vaccination giver børnene en unødvendig risiko

Nogle sygdomme påvirker nyfødte mere end ældre børn, hvilket er årsagen til at de vaccineres tidligere. Det er ikke bevist at nyfødte tolererer vaccination mindre end ældre børn. Dog er det sådan at for præmature børn før 32. uge, skal man efter en vaccination overvåge hjertet og lungerne for at opdage komplikationer hurtigere. På den anden side er præmature børn også mere udsatte for infektioner.

10. De mange vacciner i barnets unge alder kan overbelaste immunforsvaret

De antigener man tilfører ved en vaccine er kun en dråbe i havet i forhold til de mange antigener barnet udsættes for dagligt. Derfor kan vaccinerne ikke overbelaste immunforsvaret.

Det er dog korrekt at nogen vacciner virker bedre når de gives i kombination, end andre vacciner der virker bedst alene. Men de kan ikke overbelaste immunforsvaret.

11. Det er vaccinerne der giver sygdommene som de egentlig skulle beskytte imod

Af og til hører man også i antivaccinebevægelsen at vaccinerne selv giver de samme sygdomme som de burde beskytte. Nogle vacciner kan ganske vidst give milde udgaver af sygdommen – man aldrig i den fulde version.

Et eksempel er mæslinger der indeholder svækket, levende virus. Her kan man få et mæslingelignende udslæt i 5% af tilfælde, hvilket kommer ca. 1 uge efter vaccinationen. Men lungebetændelse eller mellemørebetændelse som kommer af den almindelige sygdom, kan ikke komme af vaccinen.

Den gamle polio vaccine kunne også give få tilfælde af poliomyelitis hvert år (dog intet i forhold til uden vaccination). Men siden 1998 er der kommet en variant af vaccinen der ikke indeholder levende virus og derfor ikke kan give sygdommen.

Mange vacciner indeholder enten kun dødt patogen eller molekylære komponenter og disse kan ikke give sygdommen.

Herudover kan enhver vaccination give feber, kvalme, sløvhed, hævelse og rødme omkring indstiksstedet – men dette er almindelige bivirkninger til enhver injektion og har intet med patogenet at gøre.

12. Immunisering kan give allergi

En ting er sikker. I dag anvender vi flere vaccinationer – og vi har samtidig mere allergi. Mange spekulerer derfor i om der skulle være en sammenhæng. Men dette er aldrig blevet dokumenteret, at der skulle være en årsagssammenhæng.

13. Vi kan ikke forudsige bivirkninger eller risiko ved vaccination

Igen og igen debatteres det hvorvidt der er en sammenhæng mellem vaccination og autisme, diabetes eller multipel schlerose. Vi har dog i dag intet bevis for dette, men til gengæld en masse studier der viser det modsatte.

I 90’erne var der en gruppe af britiske forskere som viste at MFR vaccinen kunne lave skade på tarmene og dermed gøre det lettere for neurotoxiske stoffer at komme ind i blodet. Hypotesen var derfor at det kunne forstyre den mentale udvikling og føre til autisme. Siden hen har der været adskillige studier der har vist det samme – og 10 ud af 13 af forfatterne til artiklen dengang har trukket den tilbage.

Men vaccinationer har bivirkninger som alt andet medicin. I Tyskland blev der i 2005 solgt 44 millioner vacciner. Samtidig indrapporterede lægerne 14oo påståede vaccineskader. Det svarer til 3 tilfælde ud af 100.000 vaccinerede. Nærmere undersøgelser viste at der ikke var nogen sammenhæng mellem vaccinen og skaderne i 1 ud af 3 af tilfældene.

Det største problem ved vaccinationsprogrammer er at de er så udbredte, så der er stor risiko for at en sygdom kan opstå ved et tilfælde og dermed forbindes med vaccinen.

14. Vacciner indeholder farlige kemikalier som kan skade børn

Nogle vacciner indeholder formaldehyd, aluminium, phenol eller kviksølv – men kun i sparsom koncentration (under grænseværdien). En grænseværdi fastlægges typisk en faktor 100 under den grænse hvor der i dyreforsøg er set skader, hvilket gør at koncentrationer under grænseværdien er rigelig trygge.

Kemikalierne har selvfølgelig et formål. Formaldehyd dræber vaccinevirussen, aluminium forstærker immunresponset og phenol anvendes som konserveringsmiddel.

For nogle år siden foreslog to amerikanske læger, at stigningen i autisme i USA skyldes indholdet af thiomersal (en kviksølvsforbindelse) i nogle vacciner. Men både World Health Organization WHO, United States Institute of Medicine og European Medicines Agency EMA har uafhængigt af hinanden konkluderet at den eksisterende litteratur på området taler imod dette. Sidenhen har medicinalproducenterne produceret vacciner der ikke længere indeholder dette stof.

15. Ved produktion af vacciner kan der ske kontaminering med f.eks. HIV

Det er korrekt at man anvender kalveserum til at fremstille nogen vacciner. Men under produktionen af vaccinerne testes cellerne for HIV eller hepatitis og herudover anvender man procedurer der dræber evt. kontaminering.

16. Nogle læger taler imod vaccination

Nogle få læger er imod vaccination. Det ville også være mærkeligt andet, i og med læger også er mennesker. Religiøse årsager eller individuelle erfaringer kan også påvirke deres holdning.

Og blot fordi der findes læger der er imod vaccination, må man jo ikke glemme at det er den videnskabelige evidens der betyder noget.

17. De fleste sygdomme eksisterer slet ikke længere i Europa

Nogle sygdomme som polio eller difteri er ekstremt sjældne i Europa. Men dette skyldes jo vaccinationsprogrammet. Faldende vaccinationsrater øger risikoen for epidemier. Vi ser også med års mellemrum tegn på epidemier der kommer til Danmark. Heldigvis kan vaccinationerne holde disse nede.

18. Vaccination er ikke længere nødvendigt, da sygdommene kan kureres med antibiotika

Dette er også en udbredt myte man hører af og til. Men medicin mod virus er sjældent og antibiotika virker altså ikke mod virus.

19. Nedgangen i sygdomme skyldes ikke vaccination, men bedre hygiejne og behandlingsmuligheder

Ofte hører man også myten om at nedgangen i sygdomme ikke skyldes vaccinationer men bedre hygiejne og et bedre sundhedssystem. Ingen tvivl om at dette også er en faktor. Men ikke alle spredninger af infektioner afhænger af hygiejne, som f.eks. mæslinger der kun lever inde i kroppen eller sexuelt overførte sygdomme.

Man kan også statistisk se en sammenhæng mellem vaccination og faldet i sygdomme.

20. Medicinalindustrien er kun interesseret i at tjene penge på vacciner

Selvfølgelig er formålet i enhver virksomhed at tjene penge – alt andet ville da være mærkeligt. Men vacciner er i sig selv ikke noget der tjenes særlig meget på. Man ville tjene mere på medicin til kroniske sygdomme, som patienter skulle have hele livet og ikke lægemidler der kun skal gives få gange og så holder den hele livet.

Salg af vacciner giver også store besparelser for sundhedssystemet, da man sparer en del i behandlingsomkostninger og omkostninger til sygefravær.

References   [ + ]

1, 2.  http://www.rki.de/EN/Content/Prevention/Vaccination/Vaccination_download.pdf?__blob=publicationFile

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *