4 fik punkteret lungerne af akupunktur – 1 er dræbt

Alternativ behandling er ikke nødvendigvis uden risiko. På et år har 4 personer fået punkteret deres lunger af nålen ved akupunktur, hvoraf den ene døde. 2 af dem var mindreårige. 

Nu skulle man tro at alternativ behandling er harmløst, men det viser sig at være en myte. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), der normalt er den myndighed der skal gribe ind overfor læger der er til fare for patienterne, beretter nemlig om en risiko ved akupunktur som de fleste nok ikke har tænkt på.

Det seneste år er der nemlig 4 danskere der har fået punkteret deres lunger efter de har været til akupunktør. Akupunktøren har simpelthen stukket nålen ind i lungerne, hvorefter klienterne fik store problemer med at trække vejret bagefter. For 1 person har det desværre betydet døden.

En punkteret lunge er en alvorlig risiko ved akupunktør, som også er set før i tiden. I 2013 måtte studievært Lene Beier fra TV2 således også indlægges med en punkteret lunge, efter hun havde været til akupunktør. Da hun kom hjem fra akupunktøren fik hun svært ved at trække vejret. Hun skyndte sig på hospitalets skadestue, hvor et røntgenbillede kunne afsløre at halvdelen af den ene lunge var klappet sammen.

Når lungerne punkterer får man meget svært ved at trække vejret, og skal på hospitalet med det samme. Behandlingen er at man skal tilsluttes et iltapparat og sker det ikke i tide, kan det altså betyde dødsfald. Således overlede de 3 ud af 4 patienter, der prøvede at punktere lungen i år, også kun fordi de søgte læge i tide.

En akupuntur nål stikkes typisk kun en halv til en hel centimeter ind i huden. Men nålen er meget længere og kan nemt ved et uheld komme ind og stikke hul på lungehinden – hinden der sidder omkring lungerne. Så kan der slippe luft ind og komme overtryk der fører til at lungerne klapper sammen.

STPS kan ikke gribe ind

Fordi akupunktører er alternative behandlere og ikke autoriserede læger, har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke nemt ved at gribe ind og stoppe dem. Derfor kan du risikere at komme hen til en akupunktør der ikke har styr på hvor langt nålen skal stikkes ind.

I disse 4 sager var 2 af behandlerne tilfældigvis også fysioterapeuter samtidig. De er autoriserede og dem kan Styrelsen derfor godt gribe ind overfor. Men de sidste to alternative behandlere kan Styrelsen kun advare imod.

Overlæge kritiserer manglende tilsyn

Overlæge på Vejle Sygehus Jan Lindebjerg kritiserer nu, at det ikke er muligt for Styrelsen for patientsikkerhed at gribe ind overfor Alternative behandlere. Det samme gør Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab, der er det lægelige selskab, hvor lægerne der samtidig er akupunktører er samlet.

De kritiserer at det alene er op til branchen af alternative behandlere at føre kontrol og behandle klagesager. Dette giver ikke en reel forbrugerbeskyttelse og patientsikkerhed, mener Jan Lindebjerg. Han mener også at det kun er læger der bør kunne give akupunktur i brystregionen, hvor der er risiko for at punktere en lunge.

Hvad mener du? Bør der være mere tilsyn og kontrol med alternative behandlere? Og bør kun læger udføre akupunktur i brystregionen? Skriv gerne en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *