Alternativ behandling mod HPV-bivirkninger

Vi har ikke noget tilstrækkeligt behandlingstilbud til pigerne der har fået symptomer efter HPV vaccinen. Kan alternativ behandling give et behandlingstilbud?

HPV-vaccinen er en effektiv vaccine mod livmoderhalskræft. Som alle vacciner har den selvfølgelig også mindre bivirkninger, som rødme omkring indstiksstedet og lign. I de senere år er der sat fokus på en række alvorlige symptomer hos piger, der har det til fælles at de alle er vaccineret med HPV-vaccinen.

Der er ikke fundet nogen association mellem vaccinen og bivirkningerne, men ikke desto mindre er disse HPV-piger stadig meget syge. Desværre har vi ikke en tilstrækkelig konventionel behandling af disse pigers symptomer på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet er så om alternativ behandling kan hjælpe disse HPV-piger?

I programmet “Alternativ Behandling  – virker det?” undersøger Lasse Spang Olsen om alternativ behandling kan være en hjælp til disse piger. I programmet testes det om Kropsterapeut Ole Kaare Føli kan lindre bivirkningerne hos én pige ramt af symptomer efter HPV-vaccinen.

Vi følger Redempta der i dag ikke kan gå selv, får kramper konstant, kaster op og er nødt til at gå rundt med en rolator. Hun er altså betydelig ramt af alvorlige symptomer i forhold til henholdsvis før og efter vaccinen. Spørgsmålet er så bare om det skyldes vaccinen? Det er der intet faglig belæg for at kunne sige og symptomer kan sagtens opstå samtidig med vaccinen, når man vaccinerer så mange piger. Alligevel er det en tragisk historie og alvorlige symptomer som man skal finde en behandling til.

Ole der er kropsterapeut kombinerer fysioterapi, zoneterapi og akupunktur. Uanset om det er den alternative behandling der har virket eller ej, bliver Redemptas tilstand væsentlig forbedret i tidsperioden, hvilket er en god ting. Så i dette tilfælde har Oles behandling været en god ting for Redempta.

Hvem har vurderet at HPV-vaccinen er sikker?

HPV-vaccinen og lægemidler generelt er igennem et stort godkendelsesforløb, inden de kommer på markedet. Der skal gennemføres mange studier som dokumenterer at vaccinen er sikker. Disse studier udfører firmaet der markedsfører vaccinen.

Man taler om 3 kliniske faser, som vaccinen skal igennem under udviklingen til en godkendelse. I klinisk fase I testes vaccinen på dyr. I klinisk fase II testes vaccinen på et menneske. Og i klinisk fase III testes den på mange mennesker, for HPV-vaccinen på mere end 20000 mennesker. Formålet er at vurdere om vaccinen er sikker og finde de mest hyppige bivirkninger.

Alle studier skal kontrolleres og godkendes af lægemiddelmyndighederne. De kontrollerer at der er lavet tilstrækkeligt med studier og at studierne viser at vaccinen er sikker. Hvis vaccinen er sikker og effektiv, bliver den godkendt og kan indgå i forebyggelse af sygdomme.

Når vaccinen kommer på markedet, vil der som regel altid dukke meget sjældne bivirkninger op. Dem kan man ikke fange i de første tre faser, fordi man ikke tester nok mennesker. Men når vaccinen er på markedet, testes den jo automatisk på rigtig mange mennesker, og så dukker de sjældne bivirkninger op. Dette kalder man også for fase IV.

Blev HPV-vaccinen testet grundigt nok?

Ved nogle af de studier der blev udført, og som ligger til grund for vurderingen af om HPV-vaccinen er sikker, har man sammenlignet virkningen af vaccinen med virkningen af placebo. Her har nogle kritiseret at denne placebo ikke altid er saltvand (ingenting) som man ofte gør, men at den indeholder det samme som i vaccinen, dog naturligvis frataget det aktive stof. Dvs. den indeholder også det aluminiumadjuvant der findes i andre vacciner.

Her ville jeg mene at det altid er bedst BÅDE at kontrollere med saltvand som placebo OG kontrollere med tillægsstofferne fra vaccinen (aluminiumadjuvant) som placebo. Den første type af studier tester jo om hele vaccinen har nogle effekter og bivirkninger i forhold til ingenting, mens den anden type af studier tester om vaccinens aktive stof har nogle effekter og bivirkninger.

Med de studier der er lavet kan man altså konkludere at det i hvert fald så ikke er det aktive stof der giver bivirkningerne. Men kan man udelukke at tillægsstofferne giver bivirkningerne? Måske ikke – og derfor er det godt at der nu bliver forsket mere i vaccinens bivirkninger. Men baggrunden for at det alligevel er okay, er at disse tillægsstoffer jo indgår i en lang række andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Derfor ville det være mærkeligt hvis disse tillægsstoffer giver bivirkninger ved HPV-vaccinen, men ikke ved andre vacciner. Derfor vil man forvente, at hvis man lavede et studie der sammenlignede med saltvand, ville man få samme resultat.

Kan producenterne teste vaccinens sikkerhed uvildigt?

Nej, det kan de ikke. Producenterne har selvfølgelig en interesse i at få produktet på markedet, fordi de tjener penge på den. Det er også derfor alle studier skal kontrolleres af lægemiddelmyndigheder.

Men når produktet kommer på markedet, testes dens effekt og bivirkninger jo også blandt befolkningen (fase IV). Og denne test er uafhængig af producenten. Så her vil man både finde de sjældne bivirkninger og finde frem til om det resultat producenten kom med i Fase I-III var objektivt nok.

Mht. HPV-vaccinen kan vi her sige at Fase IV omfatter flere millioner vaccinerede i mange lande. Og her har andre lande ikke set samme omfang af symptomer efter HPV-vaccinen som vi har set i Danmark. Dette taler også for at disse symptomer ikke kan associeres med vaccinen.

EMA’s ekstra tjek af vaccinens sikkerhed

Da der i medierne blev sat fokus på HPV-vaccinens potentielle bivirkninger, bad Lægemiddelstyrelsen den europæiske lægemiddelagentur (EMA) om at gennemgå sikkerheden af vaccinen. Resultatet af gennemgangen var entydigt at der ikke var belæg for at sige at disse symptomer skyldes vaccinen. Forekomsten af disse symptomer var normal for den aldersgruppe, også uden vaccinen.

Her har Cochrane Centeret, der undersøger validiteten af studier og vurderinger, kritiseret at EMA’s vurdering klart var vægtet til vaccinens fordel. Herudover havde flere af medlemmerne af den gruppe der skulle foretage vurderingen, interessekonflikter mener Cochrane centeret. Dette skyldes at dele af de medlemmers forskning er finansieret af nogle af de firmaer der sælger vaccinen.

Disse interessekonflikter betyder dog ikke at vurderingen fra EMA ikke er rigtig. Det er jo klart, at hvis man skal have fat i nogle eksperter i vacciner, så vil en del af dem jo også forske i vacciner. Og forsker de i vacciner, vil de jo som regel altid få forskningsmidler fra lægemiddelvirksomheder. Det afgørende her, er at lægemiddelvirksomhederne ikke har stillet som betingelse at de så skulle støtte vaccinen.

Det væsentlige nu er at tilføre flere forskningsmidler til forskning i bivirkninger pga. HPV-vaccinen, og ikke mindst i hvordan man i det konventionelle system hjælper de her piger. Her har staten og Kræftens Bekæmpelse netop doneret 11 millioner til forskning.

Selvom der måtte være disse sjældne bivirkninger ved HPV-vaccinen, overvejer vaccinens effekt stadig bivirkningerne mange gange. Derfor vil det til enhver tid være anbefalet at man bliver vaccineret med vaccinen.

8 comments to “Alternativ behandling mod HPV-bivirkninger”
  1. Der er ingen videnskabelig dokumentation for udsagnet: “HPV-vaccinen er en effektiv vaccine mod livmoderhalskræft.”!

    • @ Hanne Koplev: Jo, det er der faktisk. Fordi det er jo vist at HPV-vaccinen nedsætter antallet af dysplasi-tilfælde i livmoderhalsen og da vi ved at livmoderhalskræft forudgås af dysplasi, nedsætter det også antallet af livmoderhalskræft.

      • Hej Per
        Du fremfører med en forklaring, som forekommer logisk, men det er ikke det samme som, at den er videnskabeligt bevist.
        Livmoderhalskræft er normalt flere årtier om at udvikles, hvorfor en mulig positiv effekt af HPV-vaccine først vil vise sig langt ud i fremtiden.

  2. (citat): “Med de studier der er lavet kan man altså konkludere at det i hvert fald så ikke er det aktive stof der giver bivirkningerne. Men kan man udelukke at tillægsstofferne giver bivirkningerne? Måske ikke – og derfor er det godt at der nu bliver forsket mere i vaccinens bivirkninger. Men baggrunden for at det alligevel er okay, er at disse tillægsstoffer jo indgår i en lang række andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Derfor ville det være mærkeligt hvis disse tillægsstoffer giver bivirkninger ved HPV-vaccinen, men ikke ved andre vacciner. Derfor vil man forvente, at hvis man lavede et studie der sammenlignede med saltvand, ville man få samme resultat.” (citat slut).
    Her vil det have været bekvemt, hvis den ukendte forfatter til denne artikel havde fremført præcist, hvilken anden børnevaccine, der som Gardasil-vaccinen indeholder aluminium på nano-partikel-form i kombination med Polysorbat 80 samt Natriumborat?
    Formentlig findes ikke en sådan børnevaccine, hvorfor forfatterens forsøg på logisk argumentation falder til jorden.

    • Hanne, hvorfor synes du det er et problem at det er på nanoform? Partiklerne på de andre typer af adjuvanter med aluminium er jo meget mindre end nanostørrelse.

      Jeg tror du har misforstået en del omkring hvad videnskab er for noget. Du stiller nogle meget specifikke betingelser op i et studie. Men man kan faktisk godt lave flere studier, hvor man undersøger hver faktor for sig og så konkludere noget samlet.

      • Hej Anders Thomsen
        Nano-partikler har en skadelig effekt på blod-hjerne-barrieren, idet gennemtrængeligheden for giftstoffer øges.

    • @Hanne Koplev: Det aluminium adjuvant der anvendes i Gardasil (AAHS), findes faktisk også i andre vacciner, bl.a. nogle mod staphylococcus aureus. I øvrigt hedder vaccinen der anvendes mod livmoderhalskræft i Danmark ikke Gardasil, men Cervarix. Og Cervarix indeholder ikke AAHS, men Al(OH)3. En aluminiumadjuvant der er særdeles god erfaring med i andre vacciner.

      • Hej Per
        Det er korrekt, at den ansvarlige sundhedsmyndigheder, med den påståede forklaring om økonomisk fordel, har udskiftet Gardasil-vaccinen med Cervarix-vaccinen.
        Det er også korrekt, at Gardasil og Cervarix indeholder forskellige aluminium adjuvans.
        Forskellige aluminiums forbindelser vil typisk have forskellige toksiske og farmakologiske egenskaber.
        Kunne du bringe den videnskabelige dokumentation for sikkerheden af aluminiums-holdig adjuvans?
        Mig bekendt findes en sådan ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *