Alternativ behandling øger dødeligheden for kræftpatienter

Det er ikke en god ide at vælge alternativ behandling fremfor rigtig kræftbehandling. Det slår et nyt studie fast, der siger at alternativ medicin øger dødeligheden for kræftpatienterne.

Mange kræftpatienter kombinerer deres kræftbehandling med alternativ behandling. For de fleste er det et supplement, mens det for få erstatter den konventionelle kræftbehandling. Og det er en rigtig dårlig ide, ifølge et nyt studie.

Studiet viste at patienter der vælger alternativ behandling i stedet for konventionel behandling, til behandling af en kræftsygdom der kan kureres, har en større dødelighed.

Studiet er udført af en række forskere fra Cancer Outcomes, Public Policy and Effectiveness Research (COPPER) Center ved Yale School of Medicine og Yale Cancer Center.

Forskerne kiggede på 840 kræftpatienter, der havde bryst-, prostata-, lunge eller tarmkræft i Den Nationale Cancerdatabase (NCDB). Databasen omfatter 70% af alle nydiagnosticerede cancertilfældei USA. I databasen kunne forskerne sammenligne 280 patienter der udelukkende fik alternativ behandling, med 560 patienter der fik konventionel behandling.

Flere døde når de valgte alternativ behandling

Resultatet af forsøget var at dem der valgte alternativ behandling havde større risiko for at dø, end dem der valgte konventionel behandling. Nedenunder ses en graf, der viser overlevelsen for alle de patienter der indgik i forsøget. Som det ses er den nederste kurve, der viser overlevelsen for dem der valgte alternativ behandling, væsentlig lavere end den øverste linje, som er dem der valgte konventionel behandling.

Studiet her viser altså klart at det er en dårlig ide at fravælge normal kræftbehandling i stedet for alternativ behandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *