Autismeforening: NU er det nok Ninka!

Ninka-Bernadette Mauritson udnytter forældres desperation for at hjælpe deres autistiske børn. Det skal stoppe nu, mener Landsforeningen Autisme.

De seneste dage har Ninka-Bernadette Mauritson i flere medier været ude og skrevet at autisme kan kureres ved kostomlægninger. Ved at holde børn væk fra mælk, gluten og tilsætningsstoffer beretter hun om hvordan hun har fået kureret autisme hos sin søn.

Dette giver dog ikke så meget mening, da Autisme er en medfødt genetisk sygdom, som ganske vist kan debutere senere i livet, men som er genetisk. Der findes ingen dokumentation for at kostomlægninger skulle kunne fjerne denne autisme, der er en alvorlig udviklingsforstyrrelse hos børn.

Landsforeningen Autisme går derfor nu ud i en pressemeddelelse med deres frustration over at Ninka i landsdækkende aviser udnytter desperate forældre. Her hentydes til at Ninka netop lever af at sælge kurser og materale om detoxkure, som hun påstår kan kurere autisme hos børn. Det er både umenneskelig, usaglig og uetisk, skriver Landsforeningen.

Selv Sundhedsstyrelsen har været ude og advare specifikt mod Ninkas behandlinger. Vi har fået de første opkald fra forældre der oplever, at sagsbehandlere har læst om Ninka og nu foreslår dem at hjælpe deres barn med en kostomlægning. Det er vanvid. Man udligner ikke en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, ved at bytte øllebrød ud med soyayoughurt, skriver Landsforeningen.

Læs selv pressemeddelelsen fra Landsforeningen nedenunder.

NU er det nok, Ninka!Jeg er så træt af plattenslagere, tågehorn og ynkelige skabninger der driver forretning på sårbare forældre der vil gøre ALT, for deres børn med autisme…

Opslået af Heidi Pernille Thamestrup på 9. juni 2017

One comment to “Autismeforening: NU er det nok Ninka!”
  1. Ninka gør det bare endnu sværere at være forældre til et barn med autisme og jeg er så træt af hendes udgydelser, som bare styrker folks fordomme mod os der har et autisme barn. Vi skal leve med at folk konstant siger til os at ens barn næsten kan blive helbredt, bare vi giver den rigtige mad. Og det er så løgn, for autisme er en meget kompleks sygdom. Hun burde skamme sig at så plat på syge. Føj siger jeg bare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *