De blå partiers løfter på sundhedsområdet

Så har Danmark fået et nyt folketingsflertal ved det netop overståede folketingsvalg. Dette efterlader naturligvis en nysgerrighed overfor hvad det betyder på sundhedsområdet. Her får du et overblik over hvad de partier der skal tegne flertallet de kommende fire år har sagt om sundhedsområdet. 

Udfordring med flere patienter

En af de største udfordringer på sundhedsområdet er at der kommer flere patienter i fremtiden. Dette skyldes at de store årgange er ved at blive ældre og komme op i en alder, hvor behovet for behandling i sundhedssystemet bliver større. En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik 1) http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/befolkningsfremskrivning viser følgende forventning til antallet af ældre over 60 år i de kommende år:

Ældreudvikling

Med andre stiger antallet af ældre markant, uden at antallet i den erhvervsaktive alder stiger. Det betyder at der bliver færre til at forsørge flere der skal behandles i sundhedsvæsnet. Dette sætter sundhedssystemets økonomi under pres.

Allerede om 5 år er der knap 120.000 flere ældre over 60 år i Danmark i forhold til 2015 niveau. I 2040 har vi knap en halv million flere ældre over 60 år i forhold til 2015 niveau. Dette illustrerer meget godt den udfordring vi vil se i fremtiden – også i sundhedsvæsnet.

Udfordring med stigende medicinpriser

Udover at der bliver flere patienter i sundhedsvæsnet, er der også i de seneste år sket en kraftig stigning i udgifterne til medicin. Dette skyldes formentlig flere ting. En årsag er at der i disse år kommer nye og mere avancerede lægemidler ud på markedet, som er dyrere at udvikle og som endnu ikke har mistet deres patent. En del af dem er f.eks. medicin til cancer, hvor der i disse år udvikles mere medicin der kan behandle eller forlænge patienternes liv.

Det der er den store diskussion i denne sag, er hvorvidt man egentlig skal give færre patienter den livsnødvendige medicin de har brug for. I dag er den beslutning lægens – i samarbejde med patienten, hvor en etisk overvejelse om behandlingseffekt vs. eventuelle bivirkninger afgør om patienten skal have behandlingen. Men nogle politikere lægger op til at der måske skulle skabes et prioriteringsnævn som i andre nordiske lande, hvor dette nævn skal skabe kriterierne for hvilke patienter der skal have behandling.

Især Alternativet har ment at dette er en løsning på de stigende medicinpriser. Andre partier har ment at det fortsat skal være lægens opgave at prioritere hvilke patienter der har behov for behandling og hvilke der ikke har.

En anden årsag til de stigende medicinpriser, er at Danmark måske ikke er så god til at forhandle medicinpriser med producenterne, som andre lande. Dette er måske netop et område hvor politikerne kan kigge på om det skal ske på en smartere måde, der presser priserne nedad.

En ting er sikkert og det er at der skal kigges på udviklingen af medicinpriser, fordi lige nu tages de penge der skal bruges på  medicinpriser fra de varme hænder i sundhedsvæsnet.

Det mener Venstre

Venstre fremlagde ved folketingsvalget i 2015 sundhedsoplægget “Prioritér sundheden – Bedre sundhed – Flere ældre” 2) http://www.venstre.dk/_Resources/Persistent/587cc2557bfaceca30fb5f67c63b704d6bd8fb33/104866-Sundhed-ldre-148×210.pdf . Af dette fremgår det at Venstre i den kommende valgperiode vil give Regionerne en sidste chance for at bevise deres værd – og kan de ikke det vil de herefter afskaffe dem. Regionernes værd vil blive målt på følgende:

  • Ventetiden for både udregning og behandling skal nedsættes.
  • Der skal være en ensartet kvalitet af behandlingen i hele landet.
  • Overbelægningen skal ned, så patienter ikke skal ligge på gangene.

Herudover vil venstre sikre en patientansvarlig læge til alle patienter, så de ikke bliver forvirret over hvem der er deres læge. De vil også have større fokus på kroniske sygdomme og demens. Endelig skal der være mere fokus på genoptræning.

Venstre har desuden lovet at afsætte i alt 16 milliarder kroner ekstra til sundhed og ældre fra 2016 til 2020. Disse skal fordeles så der er 3,5 milliarder i 2016 og 2017 og herefter 3 milliarder i årene 2018-2020. Pengene skal komme fra besparelser på udlændingeområdet (5 milliarder kroner) og udviklingsbistanden (15 milliarder kroner).

Det mener Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har ikke været så gode til at annoncere et egentlig sundhedsudspil og det eneste der findes på deres hjemmeside er mere end 5 år gammel 3) http://www.danskfolkeparti.dk/Sundhedspolitik . De har dog været ude og meddele at de ønsker at prioritere sundheden og sikre at der er økonomi til den stigende mængde ældre og medicinpriser. De ønsker også at den offentlige sektor får lov til at vokse med 0,8%, hvilket netop skulle give økonomi til dette.

Dansk Folkeparti har dog sammen med de andre blå partier været ude med følgende løfter på sundhedsområdet 4) http://www.b.dk/kronikker/sundhedspolitikken-skal-opprioriteres :

  • Patienter får en behandlings- og udredningsgaranti på 30 dage – og kan det offentlige ikke overholde dette, får man retten til at få det udført ved det private. Dette gælder også for udredning og behandling i psykiatrien.
  • De vil have en kræftplan IV der bl.a. omfatter retten til en patientansvarlig læge.
  • De ønsker ikke øget brugerbetaling i sundhedsystemet.

Det mener Liberal Alliance

Liberal Alliance har også præsenteret et sundhedsudspil 5) https://min.liberalalliance.dk/lcn/socialdl/download/POL_173273151400869 . Her lægger de op til at sundhedsområdet i højere grad skal overleveres til det private. Blandt andet skal forskellige sundhedsopgaver sendes i udbud, så også private aktører kan byde på dem, hvilket vil føre til større konkurrence mellem det private og det offentlige. Patienterne skal også i højere grad kunne behandles i det private, hvis det offentlige ikke overholder frister for behandlinger.

De vil også i højere grad afbureaukratisere sundhedsvæsnet, så noget af den tid der anvendes på dokumentation overføres til behandling af patienter.

Herudover så vil Liberal Alliance afskaffe regionerne, og fordele opgaverne mellem kommunerne og staten.

Liberal Alliance vil også ændre på aflønningen af alment praktiserende læger, så der indlægges incitamenter så lægerne er interesserede i at holde patienterne raske – og at der ikke er incitament til at se patienterne flere gange.

Liberal Alliance ønsker også at indføre brugerbetaling på lægebesøg, så det koster 130 kr. pr. lægebesøg. Dette har nogle læger tidligere været ude og kritisere, da det måske kan afholde nogle patienter fra at komme til lægen med småting, som alligevel kan vise sig at være alvorlige. Så kommer de først når de skal behandles på hospitalerne, hvor første indlæggelsesdag koster omkring 15.000 kroner. Derfor mener mange læger det er mere fornuftigt at få patienterne afsluttet i almen praksis. Selvom Liberal Alliance ønsker brugerbetaling, har de dog lovet ikke at indføre brugerbetaling i denne valgperiode 6) http://www.b.dk/kronikker/sundhedspolitikken-skal-opprioriteres .

Apotekerne skal også privatiseres helt, så Coop, Bilka og Matas kan drive apotek. Det skal dog fortsat være farmaceuter og farmakonomer der betjener kunderne og kan komme med vejledning.

Det mener de Konservative

Konservativ Folkeparti ønsker også et større samarbejde med det private marked 7) http://www.konservative.dk/Politik/Sundhedspolitik/Sundhed . De ønsker også fradrag for private sundhedsforsikringer.

De vil også have en behandlingsgaranti på 30 dage, som også andre partier har foreslået.

Hvad kan vi forvente?

Hvis man sammenligner disse ønsker fra partierne, har de alle lovet at ville styrke og prioritere sundhedsområdet. Herudover ønsker de allesammen et større samarbejde med det private sundhedsystem, så vi vil formentlig se en række tiltag på dette område.

Nogle partier vil gerne afskaffe regionerne. Selvom Venstre har lovet ikke at afskaffe regionerne i denne valgperiode, kan forhandlinger måske alligevel føre til at det sker.

Hvor mange flere penge der skal tilføres til sundhedsystemet og hvor meget den offentlige sektor skal have lov til at vokse er partierne ikke helt enige om, og de kommende forhandlinger om et regeringsgrundlag vil formentlig afdække dette noget mere.

References   [ + ]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *