Det handler Svendborgsagen om

Over 4000 læger deler opslag med tagget #detkuhaværet mig. Det hele handler om den såkaldte Svendborgsag. Se hvad den handler om her.

De seneste dage har opslag med tagget #detkuhaværet mig bredt sig som en steppebrand. Tagget bruges af læger, medicinstuderende, jordemødre, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til at markere at de bakker op om lægen der er dømt i den såkaldte Svendborgsag.

Manglende journalføring og opfølgning af mundtlig ordination

Svendborgsagen starter på en vagt i den Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Svendborg. Her kommer akut syge mennesker ind og bliver vurderet af læger, behandlet og eventuel visiteret over til andre afdelinger på sygehuset. På denne vagt kom der denne aften en mand med mavesmerter ind på FAM. Udover mavesmerterne havde manden også sukkersyge ved siden af.

Manden blev modtaget af en kirurgisk forvagt i FAM, en yngre læge der vurderede at manden ikke nødvendigvis var indlæggelseskrævende, men det blev besluttet at lave en såkaldt “social indlæggelse”, hvor manden fik lov at blive til observation for at blive beroliget. Manden blev scoret til at være en “grøn patient”, hvilket betyder at han ikke vurderes til at være særlig akut syg.

Da manden havde sukkersyge, fortalte lægen til sygeplejersken at han skulle fortsætte med sin vanlige medicin (insulin mod sukkersyge) og at der skulle foretages blodsukkermålinger. Det er det der kaldes for en mundtlig ordination, og i denne situation havde lægen tillid til at sygeplejersken så også udførte ordinationen. Mundtlige ordinationer er en del af hverdagen for mange læger, specielt når der er travlt. I princippet skal alle ordinationer journalføres, dvs. føres ned på skrift, men det foregår ikke i praksis.

I dette tilfælde overhørte sygeplejersken, at der skulle måles blodsukker, fordi det blev aldrig målt og sygeplejersken udtaler i retten, at hun ikke kan huske ordinationen. Og lægen fik ikke journalført at der skulle måles blodsukker og heller ikke at der skulle følges op at det faktisk var blevet udført.

Herefter skete der det uheldige at nogen satte patienten til at faste. Hvem vides ikke, men der var ikke tale om lægen. Faste kombineret med insulin, kan være en farlig cocktail, og i hvert fald blev manden fundet bevidstløs næste dag. En måneds tid døde han, dog uden at det er fastslået af hvilken årsag.

Byretten frikender lægen og hendes bagvagt

Når yngre læger fungerer som forvagt i FAM, har de altid en bagvagt at konferere med. Det er en ældre og mere erfaren læge, der kan hjælpe med at træffe de korrekte beslutninger.

I forbindelse med denne sag, blev både forvagten og bagvagten tiltalt i Byretten, for “grov pligtforsømmelse”. I Byretten blev begge læger frikendt.

Men sagen blev anket til Landsretten, og her skete der det overraskende at bagvagten blev frikendt, mens forvagten var den eneste der blev dømt i sagen. Hun blev dømt for “grov pligtforsømmelse” og fik en bøde på 5000 kroner.

Det er vigtigt at understrege at hun blev IKKE dømt for mandens dødsfald. Der er nemlig ikke nogen dokumentation for at lægen var skyld i mandens død. Hun blev i stedet dømt for dels ikke at journalføre den mundtlige ordination og dels ikke at følge op på om den var blevet udført.

Det ku ha været mig

Netop denne dom i Svendborgsagen, er det der har fået tusindvis af læger til at lave opslag med #detkuhaværetmig tagget. Pointen er at en manglende journalføring af en mundtlig ordination og opfølgning, er en del af hverdagen på enhver afdeling. Lægerne ser altså sig selv begå samme “fejl” hver dag, men det er altså bare uheldigvis lægen fra Svendborg der blev tiltalt for det.

Sagen handler om flere ting, men primært handler sagen om tillid og bureaukrati. Lægerne mener, at hvis de risikerer at blive politianmeldt og dømt for fejl der kan ske hver dag, vil dette føre til overkontrol og at lægerne i højere grad undlader at indberette fejl, for at beskytte sig selv. Det er også det der kaldes for defensiv medicin, og det frygter lægerne bliver en del af hverdagen.

Herudover mener lægerne, at det er unfair at ansvaret placeres alene på den yngre læge. De mener at det er systemet der har fejlet, og at ansvaret i stedet burde placeres på hele afdelingen eller ledelsen.

Lægerne beretter også om øget travlhed på afdelingerne, og at dette kan være en faktor der medfører at fejl som denne sker oftere, og at det derfor er urimeligt at det ikke er dem der har pålagt lægerne travlheden der bliver straffet.

Dommen skal ankes til Højesteret

Lægerne ønsker at dommen skal ankes til Højesteret, fordi den er principiel. Det bakker Lægeforeningen, Yngre læger og en lang række lægefaglige selskaber op om.

Hvis dommen stadfæstes i Højesteret, er lægerne tvunget til at arbejde efter reglerne, og dermed med mere kontrol sikre at alt bliver journalført og fulgt op på. Dette frygter de kan føre til mere bureaukrati.

Der er startet en underskriftsindsamling, hvor ønsket om at dommen skal ankes til Højesteret kan støttes op om. Lige nu har over 12.000 danskere skrevet under på indsamlingen.

Udover at du på Facebook, Twitter og Instagram kan følge tagget #detkuhaværetmig, har lægerne også startet en hjemmeside, hvor der berettes om sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *