Eltroxin-sagen og bivirkninger

I denne artikel skal vi se nærmere på Eltroxin sagen – sagen om stofskiftemedicin hvor producenten lige pludselig ændrede på formuleringen af medicinen hvilket fik antallet af indberetninger af bivirkninger til at vokse eksplosivt.

Hvad er Eltroxin?

Eltroxin er et lægemiddel der indeholder det aktive stof Levothyroxin som er et thyroideahormon. Det er en syntetisk udgave af skoldbruskhormonet T4. Det anvendes da også netop til behandlingen af mangel på thyroideahormon (hypothyrodisme).

Rent faktisk er T4 den inaktive form af thyroideahormonerne. Denne omdannes til den aktive form der hedder T3 i kroppen. T3 kan binde til thyroideahormonreceptorer i cellekerner og forøge stofskiftet. Dette sker ved at kontrollere DNA og proteinsyntese.

Hvilke bivirkninger er der?

Når man har med thyroideahormoner at gøre, så er de mest oplagte bivirkninger dem der skyldes at dosis er forkert. For høj dosis af thyroideahormoner giver hyperthyrodisme, mens for lav dosis af thyroideahormoner giver hypothyrodisme.

Hyperthyrodisme (for høj dosis af Eltroxin) har følgende symptomer:

  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Kvalme
  • Angst
  • Forvirring
  • Ophidselse
  • Søvnløshed
  • Vægttab
  • Øget appetit

Mange af de bivirkninger der indberettes skyldes formentlig en for høj dosis. Alternativt kan der være tale om overfølsomhedsreaktioner overfor nogle af tilsætningsstofferne 1) http://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/499 .

Producenten ændrede formuleringen

I december 2008 skete der det at producenten GlaxoSmithKline ændrede formuleringen af Eltroxin, uden noget særlig advarsel til lægerne og patienterne 2) http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nye-hjalpestoffer-i-stofskiftemedicin-giver-patienter-store-gener/ . Herefter skete der en stor stigning i indberetningen af bivirkningerne.

Formuleringen af en medicin er ikke ændring af selve det aktive stof, men i stedet ændringen af hjælpestofferne. En ændring af hjælpestoffer er som regel ikke noget der giver signifikante effekter i forhold til ændringer i det aktive stof, men det kan hos nogle patienter have betydning. De fleste vil formentlig ikke kunne mærke forskel på forskellige formuleringer af medicin.

En af de ting som hjælpestoffer kan ændre på, er på de farmakokinetiske egenskaber, dvs. hvor hurtigt lægemidlet optages i kroppen og hvor hurtigt det nedbrydes. Dermed kan selve den dosis der findes i blodet blive ændret – og dermed også både virkning og bivirkning.

Formålet med at ændre på formuleringen var dels at gøre lægemidlet mere stabilt og dels at anvende noget andet end laktose, som personer med laktoseintolerance kan være overfølsom overfor. Hjælpestofferne i den nye formulering er Mikrokrystallinsk cellulose, pregelatiniseret stivelse, talkum, kolloid vandfri silica, magnesiumstearat.

GlaxoSmithKline fjernede delekærven – eller gjorde de?

En af kritikpunkterne ved den nye formulering, var at der ikke længere var nogen delekærv. Nogle patienter var vant til at kunne dele en tablet og så i stedet for at tage en hel tablet kunne de nøjes med at tage en halv tablet. Det at de nu skulle tage en hel tablet ville øge deres dosis og dermed ville virkningen og bivirkningen af lægemidlet også ændre sig.

Forklaringen er dog at den delekærv som patienter har anvendt faktisk slet ikke var en delekærv – men en delelinje. Forskellen er, at ved en delekærv deles tabletten og dens dosis i to nøjagtig store doser – mens en delelinje faktisk bare er en linje hvor man kan dele tabletten i to for nemmere at kunne sluge dem. Man kan ikke forsvare at man anvender en delelinje som en delekærv, fordi dette ville ikke føre til en stabil dosis. Derfor fjernede GlaxoSmithKline delelinjen.

Tabletterne kommer i doser af 50 og 100 mikrogram. Og da patienter anvendte delelinjen kunne de altså tage f.eks. 25 mikrogram fremfor 50 mikrogram. Nu er de nødt til at tage hele tabletten, dvs. 50 mikrogram.

Er der alternativer?

Desværre er der ikke meget at vælge imellem når vi taler om medicin indeholdende Levothyroxin. Dette skyldes at medicinen er ekstrem billig (omkring 57 øre pr. tablet 3) http://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/499#a380 ) . Derfor kan det ikke rigtig lønne sig for andre producenter at komme ind på det lille danske marked – det er simpelthen ikke rentabelt.

Merck og Nycomed producerer ellers også Levothyroxin og endda i mindre doser. Men disse markedsføres altså ikke i Danmark fordi det ikke er rentabelt.

Hvis man har bivirkninger som f.eks. skyldes at man får for høj dosis af medicinen, så kunne det jo godt være man kunne have gavn af at prøve medicinen fra de andre producenter, da de markedsføres med lavere doser. Dette kræver dog at man får målt TSH niveauet i blodet i en periode hos lægen og dermed kan dokumentere at man bør have en lavere dosis. Herefter kan man søge Sundhedsstyrelsen om at få udleveret medicin fra udlandet.

Nyt produkt – Euthyrox

Fra 2010 kom der så et nyt produkt på det danske marked der hed Euthyrox. Dette indeholder også Levothyroxin ligesom Eltroxin, men findes helt ned til 25 mikrogram. Det er markedsført af Merck 4) http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4846#a380 .

Det nye lægemiddel har ikke bare mulighed for en lavere dosis, men også en anden formulering så man kan imødekomme både dem der får bivirkninger pga. for høj dosis og dem der får det pga. hjælpestofferne.

Hvad med “naturligt” thyroidea hormon?

Af og til i debatten hører man også nogle argumentere for at anvende “naturligt” thyroidea hormon i stedet. Der er egentlig ikke noget særligt naturligt ved dette, men det dækker over at man har taget thyroideahormoner fra dyr (især grise) hvor man har udtaget thyroideahormoner direkte fra deres skjoldbruskkirtel. Dette har man så lavet tabletter ud af. I gamle dage inden man kunne fremstille det syntetisk var det det man anvendte til behandlingen af stofskiftesygdomme.

Det svarer egentlig også til at man i gamle dage behandlede diabetes med insulin fra grise. Dette har man siden nu kunnet lave syntetisk, så det i dag er insulin til mennesker.

Det er nemlig sådan at lægemidler fungerer ved at det kommer ind i kroppen og binder til en receptor, hvorefter der sker en virkning. Netop denne receptor kan variere fra dyreart til dyreart fordi der er sket mutation. Man kan derfor ikke forvente at de thyroideahormoner man finder ved grise passer 100% nøjagtig til mennesker. Det gør derimod den syntetiske version.

For thyroideahormoner fra grise vil man i stedet for at få 100% T4 få en blanding af T4 og T3. Det er netop fordelingen mellem disse to der kan variere mellem mennesker og grise. Ved udtrækket fra grise er mængden af T3 faktisk for stor til mennesker – og som du læste højere oppe var T3 jo det aktive hormon. Det betyder at risikoen for overdosis og dertil hørende bivirkninger ved anvendelsen af dette “naturlige” thyroideahormon er højere.

Men er naturligt ikke bedre end syntetisk?

Nej. Biokemisk kan kroppen ikke skelne mellem T4 som er udtrukket og oprenset eller som er produceret syntetisk. Kemisk er det de samme molekyler – og kroppen er basalt set bare et system af kemiske reaktioner.

Herudover skal man som sagt huske på at udtræk fra grise er naturligt for grise – ikke for mennesker.

Herudover er udtrækket en blanding mellem to stoffer, hvorimod det syntetiske er mere rent. Det er altid bedre at tage et lægemiddel der er rent for at mindske bivirkningerne.

Men er der ikke nogen der får det bedre af “naturligt” thyroideahormon end syntetisk thyroideahormon?

Jo, det er der formentlig. Fordi vi er jo forskellige mennesker der har forskellige behov. Som jeg lige har nævnt, så indeholder udtrækket fra grise mere T3 hvilket hos nogle kan føre til en overdosis af T3 og der tilhørende bivirkninger. Men hvis man nu faktisk har underskud af T3, så er det jo godt og man vil have mere gavn af det produkt.

Det ville dog formentlig stadig være en større fordel hvis man i stedet for at anvende dyreudtrækket så anvendte en kombination af et T3 præparat og et T4 præparat, så kombinationen blev naturligt for mennesker – i stedet for at tage det der er naturlige for dyr.

Hvorfor vil læger ikke udskrive det “naturlige” thyroideahormon til patienter?

Det vil læger ikke fordi det er bedre at anvende en kombination af et T3 præparat og et T4 præparat. Og der foreligger ingen dokumentation for at sige at det skulle være bedre at tage dyreudtrækket fremfor den syntetiske version.

Dyreudtrækket er faktisk lavet i Holland og importeres til Glostrup Apotek – men indholdet i dyreudtrækket kan variere med ca. 20%. Det betyder at man kan ikke regne med at dosis er stabil og vil derfor også se et udsving i bivirkninger.

Herudover er indholdet af T3 altså højere i udtrækket for dyr og derfor skal dosis justeres nøje ved en kombination af et T3 præparat sammen med et T4 præparat hvis man har behov for dette.

Kommercielle interesser

Der er nogen der antyder at det skulle være kommercielle interesser der forhindrer patienter i at få udskrevet den medicin de ønsker. Men både syntetisk fremstillede lægemidler og lægemidler indeholdende dyreudtræk er produceret af medicinalvirksomheder – og læger har ikke nogen kommercielle fordele ved at vælge det ene fremfor det andet.

Det er selvfølgelig ærgeligt hvis det lille danske marked begrænser medicinalvirksomheders lyst til at markedsføre lægemidler i Danmark. Men sådan er lægemiddelsystemet nu engang bygget op. Man skal jo huske at der også er fordele ved at medicinalmarkedet er opbygget på den måde det er.

Der er ingen tvivl om at medicinalvirksomheder ønsker at tjene penge. Hvis ikke de havde overskud, så ville de jo gå konkurs og så ville vi ikke have noget medicin. Medicinalbranchen er en branche med en stor risiko. Det betyder at der er en del der ikke tjener særlig meget og som ikke klarer det – men omvendt nogle der har fundet et godt produkt og som klarer sig rigtig godt.

Når lægen skal vurdere hvilken behandling en patient skal have er der mange parametre der spiller ind i beslutningen. Dels vil lægen gerne finde den behandling, som han vurderer vil være den bedste udfra en faglig vurdering. Herudover vil lægen også inddrage patientens ønsker, idet patientens ønsker er i tråd med den faglige vurdering. Men lægen vil ikke vurdere udfra hvilket medicinalselskab der har lavet medicinen.

References   [ + ]

1.  http://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/499
2.  http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nye-hjalpestoffer-i-stofskiftemedicin-giver-patienter-store-gener/
3.  http://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/499#a380
4.  http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4846#a380
4 comments to “Eltroxin-sagen og bivirkninger”
  1. Det fremgår ikke hvem forfatteren af dette indlæg er?
    Ang fordelingen af ansvar mellem læge og patient, er det ikke altid lægen, der ved, hvad der er bedst- patienten har faktisk RET til at blive informeret om forskellige mulige behandlinger og selv være med til at vælge. At noget er standard behandling, fordi det er billigt og der derfor er en monopol-lignende tilstand på markedet – gør det jo ikke nødvendigvis til den bedste behandling – det er bare den billigste.
    I Tyskland markedsføres kombinationsprodukter med T4 og T3, disse kan også udskrives af danske læger.

    • Hej Katrine!

      Jeg er forfatteren til denne artikel. Jeg er medicinstuderende og har skrevet artiklen på baggrund af de kilder der er angivet. Hvis du har noget at tilføje eller noget du mener er forkert, må du meget gerne rette det 🙂

      Ellers vil jeg gerne sige tak for din kommentar. Kan egentlig godt se det var lidt kluntet skrevet, ang. ansvar mellem læge og patient. Du har helt ret i at patienten SKAL inddrages og patientens ønsker er en meget stor faktor (dog selvfølgelig ikke ubegrænset) i vurderingen af hvilket præparat der skal vælges.

      Jeg er meget enig i at bare fordi noget er standardbehandling pga. det er det billigste, gør det ikke nødvendigvis til det bedste. Men sådan som sundhedssystemet er bygget op, vil det at man skal have et andet produkt som måske er dyrere eller som kræver at blive importeret, kræve at man argumenterer hvorfor. Der skal jo være et argument for hvorfor man vælger at importere et produkt der ikke markedsføres i DK og dermed er under tilsyn af Lægemiddelstyrelsen.

      I virkeligheden er det ærgeligt at der kun markedsføres de få produkter i DK og at prisen kan være en faktor. Måske det ville gøre det lettere, hvis lægemiddelsystemet i EU blev endnu mere integreret, så et produkt der markedsføres i et EU-land ALTID også blev markedsført i de andre lande? Altså med andre ord skulle man måske afskaffe nationale godkendelser af lægemidler og erstatte det af EMA godkendelser?

      Tak for tippet mht. at udskrive et lægemiddel fra Tyskland. Du har helt ret i at det er en god mulighed. Det ville bare være bedre hvis det blev markedsført i DK også.

      Mvh. Marie

  2. Kunne man eventuelt lave en uddybende undersøgelse angående animalsk stofskiftemedicin (Thyroid) det vil sige, på de patienter der indtager medicinen, for at undersøge om der rent faktisk er en sandhed i den megen kritik af medicinen. Det er rent faktisk patienten der mærker effekten.
    Der findes,så vidt vi ved, ingen studier om effekten af hverken Eltroxin/Euthyrox eller Thyroid’s langtidsvirkninger- så hvor kommer ovennævnte viden fra, det har vi i lang tid forsøgt at få afklaret, men kan ingen steder få et seriøst svar.

    Med venlig hilsen Foreningen StofskifteSupport

  3. Det er jo et helt generelt princip en producent oftest vil følge. Det må altid være bedst at isolere virkemidlet til så få stoffer som muligt (gerne et enkelt, T4) for bl.a. at isolere eventuelle bivirkninger. Skal to medikamenter gives i et forhold der variere fra person til person giver det da mest mening og give dem i to piller, hvor dosis er justeret til den enkelte, fremfor en fastsat kombi der stadig skal justeres. Tænker det er grunden i sig selv.
    Desuden nævnes der i det animalsk udvundne er både T3 og T4, i et ikke helt nøjagtigt forfod (kan variere op til 20%), samt at der vil være forskel på dyrets normale forhold og menneskets normale. Der vil være mere T3 i den animalsk udvundne og det vil være godt for nogle mennesker, men skidt for dem der får overdosis af T3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *