EU-politikere vil forbyde Roundup

Godkendelsen af ukrudtsmidlet Roundup skal fornyes de næste 10 år, men EU politikere blokerer nu for godkendelsen, så det kan blive forbudt.

Roundup er et af de mest populære ukrudtsmidler, der blandt andet anvendes i Danmark. Det indeholder stoffet Glyfosat, der angriber planterne i deres Grønkorn, som kun planter har. I mange år har Roundup dog lidt af et dårligt rygte, blandt andet for at være kræftfremkaldende. Ved flere gennemgange af den videnskabelige litteratur er der dog ikke fundet evidens for at Roundup skulle være skadelig.

Producenten Monsanto står for at skulle have forlænget godkendelsen til Roundup i EU. Forlængelsen skal gælde i 10 år, og det har EU kommisionen stillet som forslag, som EU parlamentet så skal godkende.

I går vedtog EU parlamentet dog at afvise forslaget fra EU kommisionen. 355 af EU parlamentets medlemmer stemte for at Roundup skulle udfases om højst fem år, dvs. ved udgangen af 2022. 204 medlemmer stemte imod.

EU parlamentet har ikke nogen egentlig indflydelse på godkendelsen, som egentlig skal tages af EU-landende. EU-landende har dog også afvist forslaget, da 10 lande stemte imod forlængelsen.

EU kommisionen vil nu forsøge at ændre forslaget, så Roundup kun godkendes for en kortere periode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *