FDA advarer mod 14 kræftkursfirmaer

På nettet vrimler det med falske kræftkure, hvor sælgerne lover at deres produkter kan kurere kræft. Nu advarer FDA mod 14 firmaer, der sælger disse fupkure.

Hvis du spiser 6-12 abrikoskerner hver dag, behøver du ikke bekymre dig om kræft. Hvis du har hørt om dette, kan det være nogen der fupper dig, for at sælge produkter som de angiver kan beskytte mod kræft.

Der findes mange af disse fupprodukter på nettet, hvor sælgerne udnytter desperate kræftsyge til at sælge flere produkter. Det har fået den amerikanske lægemidelstyrelse FDA (Food and Drug Administration) til at advare 14 amerikanske firmaer mod at påstå at deres urtebaserede produkter og andre behandlinger kan forebygge eller helbrede kræft.

Det kan de ikke, og nogle af produkterne kan endda være farlige, mener FDA. Og det er ikke kun kure mod kræft der sælges, men også for eksempel produkter der hævdes at kunne afgifte leveren.

Bortset fra at produkterne er spild af penge, mener FDA også at nogle af dem er farlige. For eksempel har de fundet abrikoskerner, der indeholder dødelige mængder af cyanid.

FDA har nu givet disse firmaer 14 dage til at overholde FDA’s regler. Hvis ikke de gør dette, vil FDA retsforfølge dem og udskrive en bøde til virksomhederne eller evt. anmode om en fængselsstraf til bagmændende.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *