Fibre i kosten nedsætter risiko for hjertekarsygdomme

Et nyt review 1)BMJ 2013;347:f6879 af 22 kohorte studier bekræfter at fibre er godt til at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme. Reviewet viste at man nedsætter sin risiko for hjertekarsygdomme og koronare hjertesygdomme med næsten 10% ved at indtage næsten 7 g kostfibre pr. dag, hvilket svarer til 2 skiver rugbrød. Dette bekræfter kostrådet om at indtage mere kostfibre.

Kostfibre defineres som polysakkarider (kulhydrater) som ikke optages i tyndtarmen, men som (delvist) optages i tyktarmen efter fordøjelse af tyktarmens bakterier. De indeholder meget få kalorier, faktisk kun 8 kJ/g – dette skal sammenholdes med fedt der indeholder 38 kJ/g, Alkohol som indeholder 30 kJ/g og kulhydrater og protein der indeholder 17 kJ/g. De mætter også rigtig meget og det sammen med de få kalorier kan gøre at man kan nedsætte ens kalorieindtag.

Så binder de også vand og nedsætter transittiden i tarmene, hvilket stabiliserer afføringen, så de modvirker obstipation. Den lave transittid gør også at kroppen ikke udsættes for kræftfremkaldende stoffer så lang tid og dette forklarer også at et højere indtag af kostfibre nedsætter risikoen for cancer.

References   [ + ]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *