Knæk Cancer fik samlet 163 millioner kr. ind

I år gentog TV2 og Kræftens Bekæmpelse igen deres indsamlingsshow, hvor de en hel uge sætter fokus på kræft og samler ind til Kræftens Bekæmpelse.

Og i år blev der sat indsamlingsrekord, for der blev indsamlet hele 163 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse. Pengene går til mere forskning i kræft og til støtte til de kræftramte og deres pårørende. Sidste år førte det f.eks. til opdagelsen af at noget så simpelt som kalk kan være med til at bekæmpe kræft. Forskning der næppe ville have været gennemført uden støtten fra Knæk Cancer, da opdagelsen ikke er så rentabelt.

I Indsamlingsshowet er der masser af underholdning, interviews med kræftramte, call center med kendte mennesker og biler man kan vinde. Underholdning som nogle mener står i kontrast til den skrækkelige sygdom kræft er. Ikke desto mindre er Knæk Cancer altså en indsamling hvor der indsamles rigtig mange penge til kræft, om man så kan lide formen eller ej.

En af kritikerne var Maria Qvortrup, Henrik Qvortrups kone, der sidste år mistede sin far til kræft. Hun opfordrer TV2 til at skrue ned for charmen, i respekt for de pårørende og dem der har tabt kampen til kræften.

Udover at Knæk Cancer også er med til at skaffe rigtig mange penge til kræft, er der også med til at brydde det tabu det er at have kræft. Pludselig bliver det mere legitimt at tale om kræft. Dette gør at de kræftramte ikke føler sig så alene med sygdommen, men pludselig kan tale med andre om den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *