LCHF kuren – sund eller usund?

LCHF er en populær diæt for tiden. Her gennemgås nogle af de forskellige påstande omkring kostanbefalingen.

LCHF eller low-carb-high-fat kuren er en af de mere ekstreme kostanbefalinger, der bliver mere og mere populær for tiden. Den minder lidt om Atkins kuren som især tidligere var populær og også er en ekstrem kur. Men er den sund eller usund? Her gennemgås nogle af de forskellige påstande omkring kostanbefalingen.

LCHF handler om at man skal begrænse sit forbrug af kulhydrater, dvs. sukker, mel, brød osv. til et minimum og i stedet for erstatte det med fedt – og gerne mættet fedt. Påstanden er at man kan tabe sig af denne kur  (hvilket nogen selvfølgelig også gør) og at mættet fedt er sundere end den udbredte opfattelse siger.

Konsekvensen af at begrænse mængden af kulhydrater og erstatte det med fedt, kan være at man får for lidt glucose i blodet og der ikke er nogen kulhydrater til at lave nyt. Glucose er vigtig for kroppen – især for hjernen fordi den kan ikke leve direkte af forbrænding af fedt. Hjernen har dog et reservesystem, så den i stedet for kan leve af ketonstoffer som dannes af fedtsyrer ved ketogenese. Og det er faktisk meningen med LCHF – de vil gerne skabe en tilstand hvor der dannes ketonstoffer, fordi påstanden er at dette er optimalt for at tabe sig. Ulemperne ved at forbrænde ketonstoffer er dog at der udskilles acetone i lungerne, så man får en meget dårlig ånde af acetone.

Hvem står bag LCHF kuren?

Der er nogle bestemte personer der har gjort sig til talsmænd for denne kur. I Danmark er det især cand.mag. Jane Faerber der står i spidsen for at tale for kuren. Hun skrev bl.a. i 2013 bogen “LCHF – spis dig mæt og glad” og markedsfører også kuren på Madbanditten.dk.

I Sverige har kuren længe været udbredt og mange af svenskerne har prøvet kuren. Her er det især Anders Eenfeld, som står bag markedsføringen i Sverige. Han er læge med speciale inden for familie medicin. Han står også bag hjemmesiden Kostdoktorn.

En af de kilder der ofte henvises til inden for LCHF er Uffe Ravnskov, der er læge med speciale i Intern medicin og har gjort sig til talsmand for at man ikke bør stemple LDL som “dårligt cholesterol”, at der ingen sammenhæng er mellem LDL og hjertekarsygdomme  og at et højt cholesteroltal ligefrem kan være sundt at få mere af. Han er det man kalder for en cholesterol skeptiker.

Er mættet fedt sundt?

Fedt (triglycerider) kan inddeles i mættet fedt og umættet fedt, hvilket har noget at gøre med om der i fedtsyrerne er dobbeltbindinger. Generelt vil mættet fedt være fast som margarine og smør, mens umættet fedt vil være flydende som olie. Dette skyldes at introduktionen af dobbeltbindinger i fedtsyrerne i umættet fedt, får dem til at slå et lille knæk, som gør at de ikke pakkes så tæt. Dette gør de intermolekylære bindinger svagere og dermed skal der mindre energi til at få dem fra fast form til flydende form – dermed falder smeltepunktet og de bliver flydende.

Generelt er fedt ikke usundt – man skal have fedt og det er meget vigtig for kroppen. Og det gælder både mættet og umættet fedt. Men hvis vi betragter gennemsnitsdanskerens indtagelse af fedtstoffer indtager vi for meget mættet fedt og for lidt umættet fedt. Og derfor anbefales det at man begrænser mængden af mættet fedt i ens kost.

Mættet fedt er mere usundt end umættet fedt, fordi det fremmer antallet af Low density lipoproteiner (kaldet LDL) i blodet, hvorimod umættet fedt sænker antallet. Lipoproteiner er transportører af fedt, både i form af triglycerider og cholesterol. LDL har mulighed for at vandre ud i det interstititelle væv og blive oxideret og omdannet af makrofager til en såkaldt foam cell eller skumcelle. Disse trykker på karvæggene og danner atheroschlerose eller en åreforkalkning. Det betyder at hvis vi indtager mere mættet fedt og dermed øger mængden af LDL vil dette fremme risikoen for atheroschlerose.

Mættet fedt vs. omega6 umættet fedt

LCHF påstår at det er en misforståelse at mættet fedt er usundt. De argumenterer det bl.a. med en forskningsartikel  hvor man har kigget på effekten at erstatte mættet fedt med en omega-6 fedtsyre (umættet fedt). Resultatet var at det øgede risikoen for hjertekarsygdomme. Deltagerantallet var dog kun 458.

Man skal også bemærke her at de i forsøget har udskiftet mættet fedt med den værste type af umættet fedt – nemlig omega6 fedtsyre – det er en umættet fedtsyre som vi desværre i forvejen også indtager alt for meget af. I stedet ville man formentlig se en helt anden effekt hvis man f.eks. lavede samme forsøg med omega3 fedtsyrer.

Herudover skal man også bemærke at tallene er helt tilbage fra 1966 – og man ved faktisk ikke hvor meget af den omega6 fedtsyrer der blev anvendt i forsøget der var transfedtsyrer, som jo helt klart er værre end mættet fedt. Et nyrere studie skal til for at kunne endelig erklære omega6 for usundt.

Og kigger man på statistikkerne ser man jo også et fald i hjertekarsygdomme efter man har anbefalet at skære ned for fedtet og erstatte med grøntsager og fibre.

Kunstigt og naturligt mættet fedt

Jane Faerber opererer også med et begreb der hedder kunstigt mættet fedt og naturligt mættet fedt. Hun skriver bl.a. på hendes hjemmeside følgende:

"Visse undersøgelser, som har indikeret, at mættet fedt er farligt, er desuden lavet ved, at man har brugt umættede plantefedtstoffer, som man har mættet kunstigt. Den proces kaldes også hydrogenering. Ved hydrogenering dannes de farlige transfedtsyrer, og dem skal vi for alt i verden undgå. Ser du betegnelsen “hydrogeneret fedt” eller “hærdet fedt” på et produkt, så stil det tilbage på hylden. Kunstigt mættet fedt og naturligt mættet fedt er altså ikke det samme. På LCHF spiser vi naturligt mættet fedt som fx fedt fra kød og fra fede mejeriprodukter."

Hun skriver her at der findes to slags mættet fedt: kunstigt mættet fedt, som er fremstillet ved hydrogenering af umættet fedt og naturligt mættet fedt der findes i naturen. Det er korrekt man kan mætte umættet fedt ved hydrogenering, men kroppen kan ikke se forskel. Det er fuldstændig identiske fedtsyrer der dannes.

Herudover er det forkert at der ved hydrogenering af umættede fedtsyrer dannes farlige transfedtsyrer – der dannes mættet fedt. Derimod kan transfedtsyrer dannes ved isomerering af alm. umættede fedtsyrer (kaldes for cisfedtsyrer) til transfedtsyrer. Transfedtsyrer har ligesom mættet fedt et højere smeltepunkt og er derfor ofte i fast form. Samtidig øger transfedtsyrer ligesom mættet fedt risikoen for hjertekarsygdomme (også mere end mættet fedt). Processen der kaldes hærdning kan både være hydrogenering til mættet fedt eller isomerering til transfedtsyrer. Men transfedtsyrer findes stort set ikke i kosten i Danmark mere, da vi siden 2004 har haft forbud mod mere end 2% transfedtsyrer i vores mad.

 Hvilke fedtstoffer er så sunde?

Så generelt skal man begrænse (ikke fjerne) mængderne af mættet fedt og omega6-fedtsyrer og især indtage mere omega3- og monoumættede fedtsyrer. Herudover skal du fuldstændig undgå transfedtsyrer.

Du bør begrænse indtaget af smør (mættet fedt), tidselolie (omega6), solsikkeolie (omega6), vindruekerneolie (omega6), majsolie (omega6) og blød margarine (omega6).

Du bør i stedet vælge olivenolie (monoumættet fedt), rapsolier (monoumættet fedt + omega3), soyaolier (omega3), valnøddeolier (omega3) og fiskeolier (omega3).

LCHF giver højere cholesteroltal

Som tidligere nævnt kan mættet fedt øge mængden af LDL i blodet. LDL er et lipoprotein der transporterer cholesterol ud til vævene og vi ved at der er en sammenhæng mellem indtagelse af for meget mættet fedt og niveaet af LDL. Omvendt sænker indtagelse af umættet fedt LDL niveauet.

Jane Faerber argumenterer godt nok med at dette ikke kan være rigtigt, da hun efter 3-4 år på LCHF har et godt cholesteroltal. Flere ting kan forklare dette, heriblandt er der genetiske forskelle på hvor meget mættet fedt påvirker LDL cholesterolen. Herudover kan andre faktorer såsom alder, vægt, motion og træning også påvirke cholesteroltallet. Til slut kan der være andre ting ved LCHF der sænker cholesteroltallet – såsom højere indtag af grøntsager. Alt efter hvilken del af LCHF man fokuserer på, kan det altså påvirke cholesteroltallet negativt.

Jeg synes det bedste bevis på at et højere indtag af mættet fedt og LCHF får cholesteroltallet til at stige findes i Sverige, som har levet på denne kur igennem mange år. For nyligt er der kommet et meget stort studie, hvor befolkningens cholesteroltal er fulgt siden 1986. Her så man at cholesteroltallet faldt fra 6,3 mmol/L i 1986 til 5 mmol/L i 2002. Her begyndte svenskerne så på at leve efter LCHF og siden er cholesteroltallet steget til 5,5 mmol/L. Man kunne også se at svenskernes indtag af mættet fedt i denne periode steg.

Kan LCHF give problemer med blodsukkeret?

Som udgangspunkt nej. Vi har nogle meget effektive reguleringsmekanismer i kroppen af blodsukkeret og man skal ud i meget ekstreme forhold for at man får for lavt blodsukker.

Når man anvender LCHF, vil kroppen mangle kulhydrater til at kunne danne glucose til at stabilisere blodsukkeret. Heldigvis har kroppen nogle reservemekanismer og således kan den omdanne proteiner til glucose ved gluconeogenese. Og for at sikre at hjernen får brændstof nok (hjernen kan ikke leve af fedt), kan den også omdanne fedt til ketonstoffer, hvilket også sker ved LCHF.

Problemet med at omdanne proteiner til glucose ved gluconeogenese er midlertidligt ikke et problem, men man kunne tro at det ville være et problem hvis man fulgte LCHF på længere sigt, da proteinniveaet da ville blive lavt fordi det skal laves til glucose. Dette er alvorligt, specielt under sygdom hvor man har behov for et højere proteinniveau eller for ældre, børn og gravide der også har et højere behov. Og man kan ikke lagre proteiner i kroppen som kulhydrater og fedt, da proteiner ikke er skabt til at være energikilde (kun en reservekilde). Proteiner bliver brugt til alle kroppens vigtige reaktioner, såsom celledeling og enzymer.

LCHF og ketose

I LCHF opererer man med at man for at tabe sig kan forsøge at få kroppen til at gå i ketose. Dette er hvad der sker når blodsukkeret bliver lavt og der ikke er kulhydrater tilgængeligt til at danne Glucose til hjernen. Så danner kroppen ketonstoffer fra fedtsyrer, som også er en alternativ energikilde til hjernen.

For at komme i ketose ved LCHF kuren, sparer man rigtig meget på kulhydraterne – men også proteinerne, da dette kan omdannes til glucose ved gluconeogenese og vil potentielt kunne modvirke ketose. Formålet med at være i ketose skulle være at man så lettere taber fedt, da det er den primære energikilde.

For at finde ud af om man er i ketose måler de ketonstofferne i urinen med en urinsticks. Andre symptomer er mindre appetit, øget tørst, træthed, hovedpine og acetone lugt ud af munden (da acetone fra ketonstoffer udskilles med lungerne). Mange vil genkende samme symptomer fra fasteperioder, altså hvor man ikke har fået noget at spise i lang tid.

Er alt dårligt ved LCHF?

Nej, der er både positive og negative ting ved LCHF – som i enhver kur eller livsstil. F.eks. anbefaler LCHF ikke kun mættet fedt, men også umættet fedt og en lang række grøntsager. Dette gør at man kan godt skabe en sund livsstil med LCHF, hvis man tager den i en mere liberal form.

Man bør blot undgå at øge sin indtagelse af mættet fedt og undgå at skære kulhydrater fuldstændig væk og dermed komme i ketose. Gør man alt det er man blot tilbage til kostrådene, så dem ville måske være bedre at følge.

Generelt er LCHF ikke skadeligt at anvende som en slankekur og nogle kan sikkert også anvende den som livsstil uden problemer (ligesom veganere også kan det). Men nogle vil få en mere usund livsstil ved at følge nogle af disse ekstreme kure, hvis man ikke kan korrigere for de dårlige effekter.

Under alle omstændighederne er de officielle danske kostråd de kostråd som de fleste bør følge, da de er godt videnskabeligt underbygget og vurderet af faglige eksperter inden for området. De er også en sammenfatning af de seneste mange års forskning og baseret på rigtig mange forsøg – det kan derfor ikke være helt galt at følge dem.

Mere om LCHF

Denne artikel vil løbende blive udvidet med fokus på flere af LCHF kurens påstande. Skulle du have nogle spørgsmål eller rettelser til artiklen er du velkommen til at skrive en kommentar, så evt. fejl kan blive rettet.

Referencer

10 comments to “LCHF kuren – sund eller usund?”
  1. Hej Anders,

    jeg er ved at sammensætte den livsstil jeg gerne vil føre fremover. I den forbindelse er jeg ved at undersøge alle de nye tendenser inden for kost, træning og søvnråd. LCHF er en af de nye tendenser, som jeg bedst ser mig selv kunne følge, men dog med enkeltemodifikationer.

    da jeg kommer til at træne 3-5 gange om ugen fremover, skal jeg nok kunne holde en ideal vægt, når jeg har smidt de sidste 3-4 kg, også selvom jeg tilføjer fødevarer til LCHF som ikke er strik LCHF.

    Derfor vil jeg lige høre dine tanker omkring dette. Er kornprodukter nødvendige eller kan man starte med at tilføje alle underjordiske grøntsager, som indeholder mere kulhydrat, end de overjordiske som LCHF anbefaler? Man får vel masser af fibre fra grøntsagerne, så ser ikke et behov for kornprodukter den vej?

    Ydermere, vil jeg fokusere på at få monoumættet fedt og Omega 3 fedtsyrer, dog vil der være en del mættet fedt fra f.eks. bacon. Mayo osv vil blive lavet på de omega 3 holdige olier, jeg steger hovedsageligt i de samme olier, men også lidt smør. Jeg vil ydermere spise rigeligt af æg, fløde og ost, dog vil størstedelen af min kost bestå af grøntsager, suppleret med bær, nødder og lidt frugt.
    Ser du nogen større mangler/problemer i denne kostsammensætning, jeg vil gerne undgå de såkaldte “hurtige kulhydrater”, da min krop har reageret positivt på at jeg er stoppet med dem. 🙂

    På forhånd tak

    Christian

    • Hej Christian!

      Først og fremmest synes jeg det er en god fremgangsmåde, at du beslutter dig for en permanent omlægning af din livsstil fremfor blot at vælge en slankekur, som er midlertidlig. Et varigt vægttab og en sund hverdag kræver en permanent sund livsstil.

      Et af de allervigtigste kostråd, når man taler sundhed, er at spise varieret. Her kan man godt kritisere striks LCHF, som måske ikke er varieret nok. En varieret kost giver kroppen alle dens nødvendige næringsstoffer som er nødvendig for en sund livsstil.

      Derfor synes jeg kun det kan være godt ikke at fjerne kulhydraterne helt, men begrænse de usunde af dem. De sunde kulhydrater er især kostfibre. De modvirker kræft, de optages langsommere, de har færre kalorier, de giver ikke et så stort insulin respons og feder ikke så meget. De usunde er især kulhydrater fra hvede, kornprodukter og sukker – og disse skal begrænses.

      Kulhydrater behøver ikke komme fra kornprodukter. De kan (og bør især) komme fra frugt og grøntsager. Grøntsager indeholder en del kostfibre (de gode kulhydrater).

      Mht. fedt, så synes jeg det er godt du prioriterer monoumættet fedt og omega 3 fedtsyrer. Der sker dog intet ved at få lidt mættet fedt og nogle mættede fedtsyrer er faktisk sunde (andre er ikke).

      For at opsummere så synes jeg du har sammensat en rigtig fornuftig kostsammensætning. Begræns de hurtige kulhydrater og indtag i stedet kulhydrater fra grøntsager og en smule frugt. Anvend især monoumættet fedt og omega 3 fedtsyrer. Mættet fedt skader ikke, hvis du begrænser det (de officielle kostråd anbefaler under 10%).

      Held og lykke med din nye livsstil 🙂

    • Hej Christian!

      Tak for linket. Er også meget enig i indholdet af artiklen vedr. diskussionen af fedtstoffer. Der hvor jeg måske stadig synes der mangler lidt forskning er hvorvidt man blot kan gå hen og øge indholdet af mættet fedt i sin kost markant.

      Den metaanalyse der henvises til siger at der ikke er evidens for at mættet fedt generelt giver hjertekarsygdomme. Der er heller ikke evidens for at der ikke er. Det den så siger er, at man er nødt til at kigge mere detaljeret på hver enkelt type mættet fedtsyre – fordi her vil man finde nogle mættede fedtsyrer der er gode og nogle der er dårlige.

      Derfor synes jeg man stadig skal være lidt forsigtig med at give alt for meget los med mættet fedt og afvente de næste par års forskning. Men mættet fedt skal heller ikke skræmme en for meget.

      Mvh. Anders

  2. Hej Anders,
    Interessant indspark du er kommet med her i en tid hvor kost og sundhed er et kæmpe debat-emne og hvor den ene forsker efter den anden undsiger sig at være talsmand for ernæringsrådene vi bliver anbefalet her i Danmark.
    Den danske presse, ført an af sladderbladene EB og BT, skriver jo også ugenligt “artikler” om hvad vi nu må og ikke må spise – i sidste uge var det bl.a. kartoflerne der stod for skud. Desværre har de jo ingen referencer på deres artikler, så du skal virkelig have ros for lige at få links på til at bakke op om dine påstande.

    Din artikel virker dog meget farvet og forudindtaget på trods af at du prøver at rette lidt op på tingene i sidste sektion. Det er dog ok med mig, men jeg vil i stedet kigge lidt på de ting du rent faktisk skriver om kan være farlige/dårlige ved LCHF:

    Lad os tage et eksempel fra det virkelige liv: MIG.
    Jeg hoppede på LCHF vognen 2. januar i år. Dette blev egenligt gjort for at være solidarisk med min kone som ønskede at få styr på hormoner mm i forbindelse med behandling af barnløshed. Det er der lavet fine kostomlægning til og de ligger utroligt meget op af liberal LCHF.
    Den første uge var helvede og vi havde influenza lignende tilstande i kroppen fordi den skreg på at få de letoptagelige kulhydrater igen..men så kommer man ud på den anden side og WOW. Sjældent har jeg haft så god en følelse i min krop. Hen over en dag svinger mit blodsukker mellem 5.5 og 6 – inklusiv efter jeg har spist. Det vil sige ingen hungren efter snacks, ingen gange jeg går “sukkerkold” osv. Før kunne jeg ikke sove om aftenen og det tog timer inden jeg sov. Om natten vågnede jeg flere gange hver nat og lå ekstremt uroligt i sengen (min kone kaldte mig tornadoen).
    Allerede en uge inde i LCHF omlægningen ændrede det sig. Jeg sover nu som en sten (og indenfor få minutter efter jeg har lagt mig), ligger stille i sengen og er selvfølgelig dermed langt mere frisk om morgenen. Om aftenen er jeg ikke træt og udmattet og kan let knokle på indtil jeg går i seng uden liiiige at skulle ligge på sofaen efter aftensmaden (tvært imod er jeg fuld af energi efter aftensmaden).
    Inden jeg startede på LCHF omlægningen var jeg på blodtrykssænkende medicin fordi mit blodtryk var let forhøjet. Jeg måler derfor dagligt mit blodtryk og skriver det ned.
    En god uges tid inde i LCHF kost omlægningen begyndte mit blodtryk at falde og jeg besluttede derfor at lægge pillerne på hylden for en stund. Det tager et par uger inden virkningen af pillerne helt aftager i kroppen men inden den tid var gået, var mit blodtryk allerede nede på det man kalder normalt niveau. Her har det forøvrigt ligget lige siden og jeg er aldrig startet op på pillerne igen.
    Mit kolesterol-tal var også i den høje ende (5,9 for det samlede tal og med et liidt for højt LDL) inden jeg startede. Læser man ordenligt op på LCHF kostomlægningen, så vil man kunne læse at man skal forvente at ens kolestroltal vil stige en del i starten, indtil at kroppen har fået styr på tingene. Det tog min krop 3,5måneder, så havde den det og nu var mit samlede kolestroltal pludselig faldet til 4,9, min HDL var gået op, og så kan en kvik fyr som dig jo nok selv gætte hvad der var sket med mit LDL niveau.
    Som jeg startede med at skrive, så gik jeg ikke ind i LCHF som en slankekur, men som en egenlig kostomlægning for at få konens hormoner mm stabiliseret. Da vi har været i behandling for barnløshed i lang tid, ja så har jeg jo selvfølgelig også fået målt antal og vitalitet for mine små svømmere løbende igennem flere år (de måler det hver gang man kommer igennem en inciminering eller IVF). Til vores forsøg ca 2 måneder efter start på LCHF kostomlægningen var mit antal 4doblet og deres vitalitet var steget fra 50% til 80% – jeg var oppe i normaltområdet…..blev vi gravide denne gang? you bet yah!
    Og hvad så med vægten? som du jo nok har gættet ud fra mine andre “skavanker”, så var min vægt også i den høje ende. Mange går jo ind i LCHF kostomlægningen fordi de har hørt at det er en slankekur, men som nævnt, så var det aldrig motivationen for os.
    Som du selv skriver “så kan man sikkert også tabe sig på LCHF” (det var der jo en mand der kunne på kun at spise mars-bars hver dag i en måned). For mit vedkommende kom det som en ekstra bonus oven i alt det andet. Uden yderligere motion eller lignende, så røg der 18 kg på de første 6 måneder og vægten går fortsat stille og roligt nedad her på 8. måned. Jeg kan sagtens tåle at tabe en 8-10kg mere, så regner med at min kropsvægt vil stabilisere sig når jeg når ned omkring min idealvægt. Jeg har døjet med en knæskade i mange mange år, men pludselig er den nu væk. For sjov tog jeg en dag løbeskoene på og løb mig en tur ud i det fri – jeg havde endnu ikke indtaget nogen former for føde, men løb uden videre 5km med en pace på 5.8min/km. Det lyder måske ikke af meget, men for en som ikke har løbet over 100m i 12-15år, så er det da meget godt synes jeg. Ingen problemer med at “ramme muren” ingen problemer med knæ – tjaaa ingen problemer (ud over måske lige at jeg svedte en god sjat).

    Det jeg prøver at sige med min lille livshistorie her er, at du kan læse rigtigt meget om sundhed i bøger, artikler osv, uden at du ved om det er rigtigt og forkert. Jeg er selv akademisk forankret og læser dagligt flere videnskabelige artikler end jeg tør tænke på – primært fag-relevant, men også om sundhed, ernæring, kemi, biologi, madlavning og meget mget andet (fordi jeg ikke kan lade være). Alligevel så er der endnu ingen artikler som, for mig, har været så overbevisende som når jeg kan mærke tingene på egen krop. JA det er at løbe en risiko, men når man, som jeg, har læst en masse om et emne, så tør jeg såmænd godt løbe den risiko. I dette tilfælde viste det sig jo også at være ekstremt godt for mig (nåja og for min kone – som hverken er overvægtig, har blodtryks eller kolesterol problemer osv).

    Fortsæt dit gode arbejde, men husk på: hvis man ud fra tonenen i artiklens første linjer allerede kan gætte hvad forfatteren konkluderer, så opfattes artiklen af de fleste ofte som usaglig og farvet.

    MVH
    Kim

  3. Hej Kim!

    Det er da virkelig dejlig at høre om en case hvor du har haft succes med at forandre din kost, så det har medført alle de mange forbedringer du beskriver. Du skriver også at det er en liberal LCHF form I har valgt – og der er ingen tvivl om at hvis man skal vurdere sundheden ved LCHF, så er der stor forskel på om man vælger den ekstreme strikte LCHF eller en mere liberal form.

    Faktisk tror jeg det vigtigste af kostrådene er at spise varieret. Og det kan man sagtens på en liberal LCHF – men nok ikke rigtig på en strikt LCHF.

    Der er absolut ingen tvivl om at ALLE ville få en gevinst af at fjerne nogle af de hurtige kulhydrater fra deres kost. Og hvis man har en for høj vægt ville ALLE få en sundhedsgevinst af at tabe sig – også for cholesteroltallet. Og det er næsten ligemeget hvordan vægttabet har været.

    Der hvor jeg synes LCHF kan gå over stregen, er når nogle vælger at fjerne alle kulhydrater i deres kost (også de sunde kostfibre) og erstatte dem med 80% mættet fedt. Det er jo ikke varieret kost. Dette er strikt LCHF – men jeg tror ikke det gælder dem der lever efter en liberal LCHF form.

    Herudover synes jeg også man går over stregen når man forsøger at faste så længe så man har behov for at måle ketonstoffer i urinen for at vurdere hvornår man har fastet for længe. Her skal man jo huske på at faste over 2 dage bringer en hen i den glukoneogenetiske fase hvor man nedbryder protein – også fra muskler (inkl. hjertet).

    Men ingen tvivl – jeg ville anbefale rigtig mange at forsøge en liberal LCHF. De hurtige kulhydrater er MEGET usunde og det tror jeg forskningen vil vise mere af i de kommende år.

    Igen tillykke med din succesfyldte kostomlægning.

    Mvh. Anders

  4. Tak for en god artikel!

    Hvad er aldersgrænsen for at bruge kuren? En af mine veninders datter er meget stor. Både høj og lidt overvægtig.. Men hun er kun 13 år gammel, så jeg ville høre, om der er en grænse? Kan det være farligt?

    • Hej Marcus!
      Egentlig er der ikke nogen officiel aldersgrænse og mig bekendt er der ikke nogen studier der har undersøgt dette. Min vurdering er dog, at det handler om hvor ekstrem man gør kuren.

      Man skal jo være opmærksom på at en 13-årig stadig er i vækststadiet og derfor er tilførslen af de korrekte næringsstoffer fundamental og man bør derfor ikke udfordre dette til ekstremerne.

      Når dette er sagt, så kan LCHF på linje med andre slankekure være et udemærket valg, så længe det ikke føres ud i ekstremerne. Jeg vil bestemt ikke vurdere at en moderat version af LCHF kan være skadeligt for en 13-årig.

      Mvh. Anders

  5. Hej Anders
    Ja det er godt nok en halvgammel artikel, men min kone har lige sendt den til mig og der er et par ting jeg gerne vil kommentere…

    For det første: Kolesterol. Du skriver at LCHF, eller mere specifikt, øget indtag af mættet fedt, fører til øget kolesterolniveau og at det bevises af det store svenske studie. Til det vil jeg sige at hvis man læser lidt nærmere i studiet, så kan man jo se at der er en del andre parametre end kun fedtindtaget der ændrer sig i løbet af studiet, bla. øl og vinindtaget, nedgang i kartofler/øgning i ris, andre brødtyper etc. Som altid med den type studier, så er det svært (umuligt) at bevise en kausal sammenhæng, men kun en korrelation. Der er jo MANGE andre variabler der spiller ind.

    En anden ting er at det fremgår som om de udelukkende har målt den samlede mængde kolesterol og det er en meget dårlig prediktor for hjertekarsygdomme. Nogle vil så tænke: “ja, det er jo mængden af LDL kolesterol der betyder noget” men det er der meget der tyder på heller ikke er rigtigt. Det der formentlig har den største betydning for risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, er størrelsen på LDL partiklerne. Jo mindre de er, jo større risiko er der for at de “klumper sig sammen” og skaber problemer. De foreløbige resultater peger i retning af at en meget fedtholdig kost, som LCHF, får mængden af LDL til at stige lidt, men at partiklerne bliver meget større, så de faktisk er væsentligt mindre farlige! Den type målinger er dog vist ikke lige noget man rutinemæssigt får lavet hos sin læge. Der er dog enkelte der af ukendte årsager (formentligt genetiske) oplever en meget stor stigning i mængden af LDL og de kan med fordel skære ned på det mættede fedt og øge det enkeltumættede, hvilket viser sig at rette op på problemet. I øvrigt er LDL-kolesterolens opgave jo at reparere skader i blodårene, så hvis ikke det var der, så var vi ilde stedt!

    For det andet: Proteinmangel. Det undrer mig lidt at du mener at kroppen er nødt til at omdanne protein via gluconeogenese, for at holde et stabilt blodsukker. Mit blodsukker ligger rimeligt stabilt på omkring 5,0 mmol, hvilket svarer til 90 mg/dl. Da jeg har ca. 5 liter blod, indeholder mit blod altså i alt 4,5 g glucose. Da jeg indtager 40-50 g kulhydrater dagligt, så vil det altså sige at alt mit blodsukker kan blive brugt (eller oplagret i muskler/lever) ca. 10 gange pr dag. Hvis vi til at starte med antager at jeg på en dag ikke laver noget hårdt fysisk, så forbrænder mine muskler udelukkende fedt (og altså ingen glucose) og så er det altså kun min hjerne der forbrænder glucose. 95 % af hjernen kan drives af ketoner (specifikt Beta-hydroxy-butyrat) og da hjernen har brug for omkring 600 kcal om dagen, så skal den kun bruge 5 % af 600 = 30 kcal fra glucose. Da der er 4 kcal i et gram glucose, kræver hjernen altså 7,5 g glucose dagligt. Det vil sige at på en rolig dag har jeg altså omkring 37 g glucose i overskud! De vil så blive lagret i muskler og lever til jeg får brug for dem. I det scenarie vil gluconeogenese aldrig forekomme!
    Så vil du måske sige “ja, men hvad så hvis du dyrker hård anaerob træning?” og til det vil jeg sige at ja, så bruger man en del af den lagrede glucose (glucogen) i musklerne og det vil så skulle fyldes op igen. Det er jo blandt andet det, det daglige glucoseoverskud bruges til, men på de dage hvor man har trænet hårdt vil man også kunne indtage ekstra kulhydrater, uden at man ryger ud af ketose, så heller ikke her vil der forekomme gluconeogenese i nævneværdig omfang. Jeg vil i øvrigt henvise til Jeff Volek og Stephen Phinney’s bog “The art and science of low carbohydrate living” hvor de fremlægger resultater fra nogle af de studier de har udført, der blandt andet viser at forsøgspersoner der blev sat på en striks ketogen diæt og dyrkede moderat styrketræning i 10 uger, var i stand til at tabe 5,6 kg fedt og 0 (nul!) kg muskelmasse. Det er da vist et ret solidt bevis for at der ikke sker nævneværdig gluconeogenese?

    Mvh Ole Jäger

  6. Jeg er helt sikker på at LCHF er meget usund at være på igennem længere tid. Og det er helt sikkert usundt at undvære kulhydrater da de jo er det, der giver os energi. Hurtige kulhydrater tager vi ingen skade af at undvære, men alt det fedt, smør og fløde, der indtages på LCHF, kan umuligt være sundt. Folk går jo amok på LCHF, men de færreste kan leve uden kulhydrater resten af livet. Når de så begynder at spise normalt igen, taget de alt det tabte på . Som ved enhver anden ekstrem kur i øvrigt.
    Den sundeste og bedste måde at tabe sig på, er en naturlig og sund kost med kulhydrater, protein, fedt og sukker i afpassede mængder.. Det vil aldrig være en hysterisk kur som LCHF !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *