For lidt gluten i din kost øger risiko for sukkersyge

Hvis du holder dig fra gluten, selvom du ikke har cøliaki, kan det øge din risiko for at udvikle type 2 diabetes. Dette viser et nyt studie. 

Hvis man har glutenallergi eller cøliaki som det også hedder, skal man afholde sig fra at spise gluten i kosten. Gluten er et protein der forholdsvis findes i mel og produkter baseret på mel. For langt de fleste er gluten intet problem i kosten, men for glutenallergikere kan det være skadeligt fordi det ødelægger tarmene. Det er nemlig en autoimmun sygdom der angriber og ødelægger tarmvæggen, hvis man som glutenallergiker indtager gluten.

På trods af at det er under 1 ud af 100 der har cøliaki, er der alligevel mange der lever af en glutenfri kost. Nogle i troen på at deres symptomer stammer fra gluten selvom de ikke har cøliaki og andre måske fordi de tror gluten er skadeligt, hvilket det ikke er.

Men nu viser det nye studie altså at en helt glutenfri kost kan øge risikoen for at udvikle type 2 diabetes.

I studiet blev 199794 deltagere fulgt gennem 30 år. Ved spørgeskemaer fandt forskerne ud af hvor meget gluten de indtog.

Efter de 30 år, var der 15947 der havde udviklet type 2 diabetes. Her fandt de ud af at de deltagere der indtog lidt gluten i deres kost, havde større risiko for at få type 2 diabetes. Forklaringen mener forskerne skyldes at de ved afholdenhed fra gluten også indtager mindre mængder af fibre, der beskytter mod type 2 diabetes. 

Selv da forskerne justerede for fiberindtaget, viste det sig at dem der var blandt de 20% der indtog mest gluten, havde 13% lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes sammenlignet med de 20% der indtog mindst.

Studiet her peger på at det måske ikke er en god ide at afholde sig helt fra gluten, med mindre man er gluten allergiker. Studiet er ganske vist et observationsstudie, så der kan derfor ikke fastlægges en kausal sammenhæng. Alligevel er der jo en sammenhæng mellem lavt glutenindtag og høj risiko for type 2 diabetes, hvorfor det kan være en god ide at følge dette råd.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *