Løsningen til global opvarmning skal findes under jorden

Den store synder i global opvarmning hedder CO2. Nu ser det ud til at forskerne har fundet en måde at fjerne gassen.

Verden trues af den globale opvarmning, fordi vi udleder så meget CO2. Det udledes når vi brænder fossile brændsler af, som f.eks. olie, gas og kul. CO2 er nemlig et af forbrændingsprodukterne når vi brænder fossile brændsler af.

CO2 ledes så ud i luften og bliver en del af jordens atmosfære. Dette får atmosfæren til at blive et drivhus omkring jorden, fordi solens varme stråler bliver indespærret i jordens atmosfære. Når solens stråler kommer ind og rammer jorden, ville det normalt forlade jorden igen. Men det drivhus der er dannet, gør at solens stråler ikke kan forlade jorden igen. Så bliver varmen indespærret og vil medføre en opvarmning af jorden. Og det er det man kalder for den globale opvarmning.

Det er derfor verdens politiske ledere konstant mødes for at forsøge at aftale at sænke udledningen af CO2. Dette kan man bl.a. gøre ved at holde op med at brænde olie, gas og kul – og i stedet indføre mere energirigtige energikilder som vindmøller, solceller og atomkraftværker. Og ja, du læste rigtigt. Atomkraftværker er faktisk miljørigtige når man taler om CO2. Her udledes nemlig ingen CO2.

Forskerne vil fange CO2 og spærre den inde

Nu vil forskerne finde metoder hvor de kan indfange den CO2 vi allerede har skabt og spærre den inde. De vil forsøge at pumpe den ned dybt under jorden eller dybt på havets bund. Så vil CO2 nemlig ikke længere befinde sig i atmosfæren og agere drivhus for jorden.

Over hele jorden har forskere lige nu gang i projekter, hvor man forsøger at pumpe CO2 under jorden eller havet. En udfordring er at man skal sikre sig, at når man har pumpet CO2 derned, så bliver den dernede. Forestil dig hvis man havde pumpet tonsvis af CO2 ned under jorden og der lige pludselig kom en læk. Så ville CO2 strømme ud, lige som hvis der var læk i en dæmning. Kommer der en stor mængde op i atmosfæren, vil man øjeblikkelig se temperaturforandringer på jorden.

Forskerne vil derfor måle hvorhenne under jorden at CO2 befinder sig. Det gør de ved at sende lydbølger ned mod CO2 lageret, og så registrere det lyd der sendes tilbage som ekko. Udfra det ekko kan man altså analysere nøjagtig hvorhenne CO2 befinder sig henne.

Statoil forsker i CO2-lagring

Et af de virksomheder der forsker i CO2 lagring, er såmænd Statoil, der selv er kendt for at pumpe olie op af jorden. Det kan måske synes mærkeligt, men årsagen er naturligvis at hvis de formår at reducere problemet med CO2 ved afbrænding af fossile brændsler, vil deres olie også blive mere værd.

De har et gasfelt i det norske område Sleipner, der er verdens ældste CO2 lagringsprojekt. Her har de 15 millioner tons CO2 gemt under jorden og hvert år pumper de 1 million tons CO2 mere derned.

Når man lagrer CO2 under jorden, skal det mindst 800 meter under havets overflade. Her er der et tryk der gør at CO2 har en tæthed der minder om vands, hvilket gør den mere effektiv at lagre.

Hvorfor lagrer vi ikke alt CO2 nu?

De nuværende målinger tyder lovende. De viser at den CO2 der er lagret ligger stille og ikke lækker op til overfladen igen. Dermed tyder det på at CO2 deponering under jorden faktisk er muligt nu. Men hvorfor sker det så ikke i større skala?

Svaret skal findes i økonomien. Det er dyrt at transportere den CO2 der udledes hen til et sted der deponeres. Det er også dyrt at pumpe det langt under jorden. Derfor kan man ikke bare brede deponering af CO2 ud på en stor skala endnu.

Dette skyldes især at det er så relativt billigt at betale de CO2 gebyrer til staten for at udlede CO2. Hvis de gebyrer steg for alvor, ville det måske bedre kunne lønne sig at deponere CO2 når fossile brændsler bliver afbrændt.

Men der er ingen tvivl om at CO2 deponering vil være noget vi vil se mere til i fremtiden. Når først det for alvor bliver rentabelt, kan det være nøglen til at kunne anvende fossile brændsler indtil vi har afløseren, fusionsreaktoren, klar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *