Må man bruge næsespray når man er gravid?

Zymelin eller Otrivin som næsespray eller næsedråber er en udemærket løsning på at lindre forkølelse. Men må man egentlig bruge det under graviditeten? Er du i tvivl så kig her. 

Hvis man er forkølet eller har høfeber under graviditeten, kan det være et helvede. En forstoppet næse gør den gravide kvinde meget mere træt og udmattet. Her ville man normalt tage næsespray mod forstoppet næse, hvorefter man får lindring. Det kan være produkter som Zymelin eller Otrivin der indeholder det aktive stof Xylometazolin.

Men må man egentlig bruge næsespray under graviditeten. Spørger man rundt omkring vil mange komme med forklaringen at det må man ikke, da man så kan risikere for tidlig fødsel. Men det er faktisk ikke sandheden.

For at finde sandheden, kan man med fordel slå op på Promedicin. Det er den portal lægerne bruger, når de skal informere patienterne om hvorvidt de må tage medicin under graviditeten.

Som udgangspunkt bør man jo aldrig tage medicin under graviditeten uden at det er virkelig nødvendigt. Derfor skal man nøje vurdere om man virkelig har brug for at tage medicin. Men en forkølelse kan jo være en slem ting for den gravide, og hvis det varer lang tid kan det være svært at holde ud.

Graviditet og Zymelin/Otrivin

På Promedicin står der under Zymelin/Otrivin ved graviditet:

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Dette betyder igen at man skal nøje overveje før man tager medicinen. Men Zymelin/Otrivin er netop medicin der anvendes lokalt i næsen, dvs. man forventer ikke at særlig meget optages i blodet ved normal brug.

På promedicin står der endvidere:

Der er data for mere end 2.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kan ved overdosering nedsætte blodgennemstrømning i uterus. Må ikke anvendes ved tegn på uteroplacental insufficiens.

Dette betyder at man har lavet et forsøg med 2000 gravide i 1. trimester der fik Otrivin/Zymelin. Ingen af dem viste sig at få fosterskader af at tage medicinen.

Det man frygter der kan ske ved anvendelse af Zymelin/Otrivin, er at der optages for meget i blodet. Dette kan kun ske ved overdosering, dvs. hvis man tager mere end 3 pust pr. dag. Så kan der optages for meget i blodet, og medicinen kan komme ned til livmoderen. Her kan medicinen teoretisk set få blodkarrene omkring moderkagen til at trække sig sammen, så barnet får mindre blod. Det er normalt kun et problem, hvis man i forvejen har problemer med en moderkage der ikke er effektiv.

Det skal netop understreges at denne frygt for bivirkning, KUN findes ved OVERDOSERING. Dette betyder at hvis man bare som gravid holder sig under de 3 pust pr. dag, så skulle der ikke være noget at frygte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *