Milena Penkowa får frataget sin lægeautorisation

Tilbage i august fik Milena Penkowa et forbud mod at virke som læge i 2 måneder. Nu mister hun sin lægeautorisation i de næste to år.

I et Facebookopslag melder den omstridte forsker Milena Penkowa at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har frataget hendes lægeautorisation i to år. Hvis styrelsen ønsker at fratage den i længere tid, skal det ske gennem en retssag. Milena Penkowa kan derfor ikke betragtes som læge som minimum de næste to år.

Årsagen er at Milena Penkowa for nogle måneder siden tilbød piger, der mistænker at have bivirkninger efter HPV-vaccinen, konsultationer hvor hun vil hjælpe med deres bivirkninger. Men Milena Penkowa må ikke have selvstændige konsultationer, da hun ikke har ret til såkaldt selvstændig virke. Hun blev derfor beskyldt for at slå plat på ulykkelige syge piger.

Milena Penkowa er uddannet læge, men har ikke været i turnusforløb. Det er et krav for at man kan have selvstændig virke, og ellers skal man være under supervision af en anden læge. Derfor er det ikke lovligt for Milena Penkowa at give lægekonsultationer, og det førte til at Milena Penkowa blev sigtet for at drive lægevirksomhed.

Penkowa: Jeg bliver straffet

Milena Penkowa mener selv at myndighederne straffer hende, fordi hun skrev nogle indlæg der var kritiske overfor HPV-vaccinen. Hun mener ikke selv at hun driver lægevirksomhed, men derimod formidler viden, holder foredrag og giver rådgivning om kosttilskud.

Ikke desto mindre svarede Penkowa således, da en medicinstuderende spurgte hende om afhjælpe bivirkninger fra HPV-vaccinen og kunne tilbyde konsultationer:

En komplet konsultation med gennemgang af alle tidligere og nuværende forhold samt en efterfølgende skriftlig second opinion med en individuel plan for dig koster samlet 2500 kr.

Den “second opinion” henviste til at klienterne skulle medbringe deres blodprøver og så ville hun foretage en second opinion på den udredning de havde fået hos det offentlige system. Selve konsultationen skulle foregå på hendes privatadresse, hvilket altså ikke er lovligt.

Hvorvidt Milena Penkowa får hendes autorisation igen efter to år, er endnu ikke afgjort.

STRAFFEN FORTSÆTTERI februar skrev jeg om HPV-vaccinen her på Facebook og det har kostet dyrt på mange planer. Som i…

Posted by Milena Penkowa on Dienstag, 24. Oktober 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *