Mindre fedt er bedre end mindre kulhydrater

Slankekure hvor man sænker mængden af kulhydrater i kosten og til gengæld øger mængden af fedt i kosten (LCHF) er for tiden meget populære. Et nyt studie afslører nu, at det er bedre for vægttab at vælge en lav-fedtskur end en lav-kulhydratskur. 

I studiet 1) http://www.cell.com/cell-metabolism/abstract/S1550-4131(15)00350-2 , der er annonceret i tidsskriftet Cell Metabolism, viste de at man ved at være på henholdsvis en lav-fedtskur og en lav-kulhydratskur tabte mere på en lav-fedtskur.

Efter 6 dage på lav-fedtskur tabte personerne i gennemsnit 463 g fedt, hvilket er mere end 80% mere end lav-karbohydratkuren hvor personerne i gennemsnit tabte 245 g. Studiet viste altså at der ingen metaboliske grunde er for at vælge en kur hvor man beskærer kulhydrater fremfor beskæring af fedt.

Manden bag studiet, Dr. Hall, udtaler dog at man skal vælge den kur der er nemmest at holde. Har man nemmest ved at følge en lav-fedtskur skal man følge den. Har man lettest ved at følge en lav-kulhydratskur skal man følge den. ALLE diæter virker nemlig hvis man følger dem, når blot diæten indeholder et mål om kalorierestriktion.

Et andet budskab i studiet er at der er nogle kulhydrater der er bedre end andre – især dem med lave GI-værdier.

Studiet fortsætter nu hvor de forsøger at lave hjernescanninger for at undersøge de belønninger der kan ses i hjernen, når man følger den ene kur fremfor den anden.

References   [ + ]

1.  http://www.cell.com/cell-metabolism/abstract/S1550-4131(15)00350-2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *