My Beautiful Broken Brain – unikt indsigt i hjerneskader

Dokumentaren My Beautiful Broken Brain på Netflix giver et helt unikt og fantastisk indsigt i hvordan det er at få en hjerneskade. 

Hun vågnede ved at hun havde en ufattelig smerte i hovedet og troede hun skulle dø. Hun mistede bevidstheden konstant og havde brug for hjælp. Så tumlede hun ind på det nærmeste hotel, men kunne slet ikke snakke. Så husker hun ikke mere.

Sådan begynder historien om 34-årige Lotje Sodderland, der blev ramt af en hjerneblødning i 2011, og med ét slag mistede evnen til at læse, skrive og tale ordentligt. Hun faldt bevidstløs om på toilettet ude på hotellet. Hospitalspersonalet kunne ikke finde ud af hvem hun var, fordi hun kunne slet ikke tale.

Hun blev bragt ind på hospitalet halvt bevidstløs. Lægerne observerede at Lotje blev mere og mere bevidstløs med tiden. De stod derfor i en situation, hvor de måtte handle hurtigt for at redde den unge kvindes liv. Lotje fik derfor foretaget en livstruende hjerneoperation, der invovlerede fjernelse af en del af hjerneskallen, så kirurgerne kunne komme ind og fjerne noget af det blod der lå i hjernen.

Operationen kunne desværre ikke fjerne de hjerneskader unge Lotje havde fået af hjerneblødningen. Hun havde fået en hjerneblødning dybt inde i hjernemassen, hvor den havde samlet sig til en masse af blod. Hjerneblødninger kan skyldes mange ting, som f.eks. abnormaliteter på blodkar, unormal blodstørkning og mange andre sjældne ting. I mange tilfælde finder man aldrig årsagen til hjerneblødningen.

Lægerne bragte hende i kunstig koma i nogle dage, for at hun kunne komme sig. De vidste ikke hvad hun ville være i stand til når hun vågnede op. Først der kan man se hvor omfattende hjerneskaden er.

Da Lotje vågnede op igen, var hun rigtig glad for at være i live. Hun var helt rundt på gulvet og kunne ikke skrive noget, men hun var i live og det var det vigtigste. Hun var forvirret og kunne ikke rigtig formulere hendes tale, så hun hele tiden sagde forkerte ord, f.eks. “plate” i stedet for “place”. Det var nu klart at hjerneblødningen havde ramt nogle af sprogcentrene i hjernen og hun ville derfor have brug for retræning hos en talepædagog.

Lotje havde meget svært ved at finde de ord hun skulle bruge til at sige det hun ville. Selv små simple ord, som de fleste tager for givet, kunne hun ikke finde frem. Før hjerneskaden var Lotje en normal, travl og rimelig klog pige – men nu skulle hun starte helt forfra med at lære det hele.

Når hun så på billeder af sin familie, kunne hun ikke nævne hvilken relation de havde til hende. F.eks. så hun på et billede af sin niece, men troede så at ordet hun skulle bruge var nevø. Hendes hjerne var altså i stand til at finde ordet for en relation der var nær beslægtet, men ikke det korrekte ord.

Lotje havde afasi, altså tab af sprogforståelse. Hun har det svært med sekventering, dvs. sortere information og så vide hvad der er det vigtigste.

Udover at det sproglige center i hjernen blev svækket, ramte hjerneblødningen også Lotjes syn. Når hun kiggede til venstre ser hun helt normalt. Men kigger hun til højre er det som at se ind i en ny dimension. Hendes syn var altså svækket på højre side. Det svækkede syn gav en øget realitetssans, hvor hun pludselig opfattede flere farver og lyde end hun gjorde før.

Noget så simpelt som at håndtere en nøgle i en lås, kunne Lotje heller ikke så godt. Hvis hun vendte nøglen forkert, opfattede hun det ikke. Hun havde også svært ved at finde den rigtige nøgle. Det var altså en kamp for hende at få låst en dør op.

Hjerneskaden havde altså skabt en helt ny verden for Lotje, som ingen andre kunne forstå. Hun følte sig som en baby og en voksen på samme tid. Når hun drømte, føltes disse drømme meget mere ægte – og grænsen mellem fantasi og virkelighed blev udvisket, så hun ikke kunne skelne mellem hvad der var hvad.

Under genoptræningen trænes Lotje i nogle af de ting hun har det svært med. Genoptræning handler nemlig især om at udfordre de ting som man har svært ved, fordi det er den eneste måde man kan blive bedre.

Det blev klart at Lotje havde nemmere ved at skrive ting ned, end at læse det hun har skrevet. Dette skyldes at for at kunne læse noget, skal det først op i synscenteret og videre til sprogcenteret og forbindelsen mellem disse to centre var ikke så god. Men for at skrive, skal det fra sprogcenteret og ned til håndens muskler og denne forbindelse var ikke afbrudt.

En ting var sikkert: Hjerneblødningen havde forandret hendes liv fuldstændig. Hun tænkte ikke længere på samme måde og kunne ikke længere de samme ting. Hvordan skulle det påvirke hendes kærlighedsliv, arbejde og forhold til familien? Det var nogle af de spørgsmål hun nu kunne tænke på. Kun tiden vil svare på disse spørgsmål.

Her kan du se dokumentaren

Dokumentaren er produceret af David Lynch og fik premiere i 2014 på International Documentary Film Festival Amsterdam, hvor den vandt en DOC U pris. Siden den 18. marts 2016 har den været vist på Netflix, som en Netflix original dokumentar. Så har du Netflix kan du finde dokumentaren allerede nu.

I starten filmede Lotje sig selv med en iPhone, for selv at kunne forstå hvad der skete med hende. Et par uger senere kontaktede hun dokumentarskaber Sophie Robinson, der kunne hjælpe hende med at lave dokumentaren. Lotje kunne nemlig ikke huske så godt længere, så nu ville hun optage det hele.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *