Ny patientforening for funktionelle lidelser

En ny patientforening for de mere end 250.000 danskere der lider af en funktionel lidelse har set dagens lys. 

Mere end 250.000 danskere lider af en såkaldt funktionel lidelse. En funktionel lidelse er ikke en egentlig diagnose, men er en samlebetegnelse for sygdomme, hvor et samspil mellem psyken og det fysiske i kroppen kan give slemme symptomer hos den enkelte patient. Eksempler på funktionelle lidelser er piskesmæld, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi.

Funktionelle lidelser er ofte et emne der medfører en følsom debat, fordi den udfordrer vores tankegang omkring en skarp opdeling mellem den psykiske og fysiske del af kroppen. Det vil patientforeningen hjælpe med at få gjort op med.

I en pressemeddelelse udtaler patientforeningens formand Michael Vind Lassen:

I foreningen vil vi forsøge at forbedre behandlings- og undersøgelsesmulighederne for patienter med funktionelle lidelser. Alt for mange får lov at gå for længe, eller ender med at få den forkerte behandling. Der er eksempler på patienter, der fejlagtigt er blevet opereret for symptomer, der i virkeligheden skyldes en funktionel lidelse

Find den nye patientforenings hjemmeside og Facebookside her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *