Plast-livmoder skal redde for tidlig fødte

I løbet af 10 år vil for tidlig fødte børn kunne placeres i en kunstig livmoder i en væske og navlestrengen koblet til en maskine. Det mener forskere der har udført forsøget på et lam.

De såkaldte præmature børn eller for tidlig fødte børn er babyer der bliver født mere end 3 uger før terminsdatoen. Med den nuværende teknologi, formår lægerne at få babyer helt ned til 24. graviditetsuge til at overleve, uden for livmoderen. Når det er sagt, er for tidlig fødsel forbundet med en kæmpe risiko for barnet, for både sygdomme og død.

Det har en gruppe forskere fra et børnesygehus i Philadelphia tænkt sig at gøre noget ved. De har opfundet et kunstig livmoder af plastik, indeholdende fostervæske og en maskine, hvor navlestrengen kan kobles til. De har afprøvet den kunstige livmoder på et for tidligt født lam. Her lykkedes det forskerne at få lammet til at overleve over 4 uger, og da de fjernede lammet fra den kunstige livmoder, trak det vejret normalt, åbnede øjenene og der voksede uld ud.

Forskerne selv forventer, at den kunstige livmoder vil blive implementeret på børneafdelingerne rundt på sygehuse omkring en 10 års tid. Her vil det forhåbentligt gøre overlevelseschancerne for de for tidlig fødte børn væsentlig bedre end i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *