Skoldkopper rammer for tidlig fødte på OUH

Et tilfælde af skoldkopper på OUH’s neonatalafdeling – afdelingen for for tidlig fødte børn fører nu til isolation af 30 børn. Normalt er skoldkopper en mild og uskadelig virusinfektion, men for for tidlig fødte børn kan den være dødelig, idet de kan få hjernebetændelse eller lungebetændelse.

Børnene på afdelingen er blevet isoleret, så afdelingen nu ikke optager nye patienter. De børn der er i risikozonen vil få forebyggende behandling.

Skoldkopper er en utrolig smitsom virussygdom som smitter ved dråbesmitte. Den er faktisk den næstmest smitsomme børnesygdom efter mæslinger. Smitten stammer formentlig fra en af søskende der er pårørende til barnet på afdelingen, hvilket understreger hvorfor man bør være varsom med at medbringe søskende på neonatalafdelingen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *