Sundhedsministeren vil kigge på journalføringsreglerne

Lægerne skal ikke gå på arbejde og frygte at blive straffet for eventuelle fejl der sker. Det siger Sundhedsministeren på et åbent samråd om Svendborgsagen.

I dag kl. 14 havde Sundheds- og Ældreudvalget et åbent samråd omkring Svendborgsagen. Det var SF’eren Kirsten Normann Andersen der stillede samrådsspørgsmålet til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Sagen handler om hvorvidt læger har pligt til at følge op på alle deres behandlinger, og hvordan de skal dokumentere det. Spørgsmålet er især om det er okay at bruge mundtlige ordinationer på sygehusene, uden at de nødvendigvis dokumenteres.

Sundhedsministeren sagde på samrådet, at hun havde bedt STPS om at kigge nærmere på reglerne for journalføring for læger og andet sundhedspersonale. De skal kigge på om reglerne er tidssvarende, især i forhold til digitaliseringen af sundhedsvæsnet. Journalføringsreglerne i dag forhindrer ikke mundtlige ordinationer, men som reglerne er i dag, skal alle ordinationer, herunder også de mundtlige også journalføres.

Meget få læger politianmeldes

Der indrapporteres årligt ca. 180.000 fejl i det system der kaldes for utilsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser er afvigelser der sker i sundhedsvæsnet, og på baggrund af de hændelser kan sundhedspersonale evaluere hvordan man fremover undgår den type fejl.

Ud af de 180.000 fejl rapporterer STPS, at de i løbet af 2017 kun har politianmeldt 12 læger. Det er derfor ikke praksis at læger konstant politianmeldes når de begår fejl, og denne praksis ønsker Sundhedsministeren heller ikke at ændre på.

Vi skal ikke have defensiv medicin i Danmark

Vi skal ikke have et amerikaniseret sundhedsvæsen i Danmark, udtaler Sundhedsministeren på Samrådet. Et sundhedsvæsen der baserer sig på defensiv medicin, hvor læger og andet sundhedspersonale dokumenterer hver eneste handling, for at holde deres ryg fri. Et system hvor journalen udvikler sig til et ubrugeligt redskab, fyldt med irrelevante informationer, i stedet for det det skal være, nemlig et sikkert og godt arbejdsredskab.

Der skal være en rigtig balance mellem behandlingen af patienterne og behovet for at dokumentere forløbet, herunder de faglige overvejelser.

Har STPS for meget magt?

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed eller bare STPS, der fører tilsyn med læger og andet sundhedspersonale. En af de påstande der har været ude i forbindelse med Svendborgsagen er, hvorvidt STPS har fået for meget magt og hvorvidt de er blevet for aktivistiske.

I 2016 strammede politikerne loven med den såkaldte Strammerpakke, der netop gav STPS flere muskler, til at kunne føre tilsyn med læger. Nogle mener at STPS siden er blevet for aktivistiske og at der er gået inflation i anmeldelsen af læger.

Sundhedsministeren havde bedt STPS om en opgørelse over udviklingen i antallet af politisager, og denne viste da også at der havde været en stigning i antallet af anmeldelser for grov forsømmelse. I 2015 og 2016 anmelde STPS nemlig læger i 2-3 sager og dette er steget til 12 sager i 2017.

Styrelsen kan også anmelde læger og andet sundhedspersonale for andre ting, såsom brud på tavshedspligten, blufærdighedskrænkelse og udøvelse af lægelig virksomhed uden tilladelse og også her er der sket en stigning. Stigningen er fra 3 sager i 2015, til 8 i 2016 og til 21 sager i 2017.

Sundhedsministeren mener dog at stigningen i anmeldelser er en naturlig reaktion på strammerpakken og herudover skal det også sættes i relation til de 40.000 læger der er registreret i autorisationsregisteret. Der forekommer henholdsvis 12 og 21 sager ikke særlig højt.

Svendborgsagen er endnu ikke slut efter samrådet. Procesbevillingsnævnet har nemlig givet tilladelse til at sagen skal prøves i Højesteret, hvilket vi stadig venter på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *